0
0

PRAKTIK: FLOCK SØGER PRAKTIKANT


FLOCK søger en designpraktikant og crewmember, der har lyst til at være med i et spændende arbejde omkring det helt nye danske mærke FLOCK, der lancerede sin første kollektion Picnic Posse i efteråret 2016.

FLOCK er et samarbejde mellem tekstildesignerne Siff Pristed og Emilie Carlsen. Picnic Posse er en simpel og funktionel kollektion med et stærkt udtryk af mønstre og farver. Inspireret af den tid vi lever i, hvor grænserne mellem køn og kulturer udvaskes, opstod kollektionen i mødet mellem simple funktionelle former og kompleksiteten i de digitalprintede tekstiler. Kollektionen er skabt som et samlesæt med forskellige dele, der kan kombineres på utallige måder, uanset køn og stil.

Vi søger en praktikant fra 1. februar 2017 og 1-2 mdr. frem.

Du skal være klar til at indgå i en dynamisk arbejdsplads, hvor opgaverne kan være af meget blandet karakter, men dine primære arbejdsområder vil bl.a. være:

  • Research og idégenerering
  • Opsyning af styles (gode sy-skills er at foretrække)
  • Sociale medier
  • Hjælp med planlægning af og produktion på fotoshoot

Kunne det være dig, eller er du interesseret i at vide mere, så send en mail med lidt kort om dig selv og portfolio til contact@f-l-o-c-k.com senest d. 10. januar 2017.

XXX Siff og Emilie - FLOCK

FLOCK // www.f-l-o-c-k.com // contact@f-l-o-c-k.com // 61691288 // Instagram: @f.l.o.c.k