0
0
Back to All Events

CHART SØGER KUNSTFAGLIG MEDARBEJDER


  • Chart Art Fair, København Chartartfair.com (map)
 Chart Art Fair 2018. Foto. Christian Hoyer.

Chart Art Fair 2018. Foto. Christian Hoyer.

Brænder du for samtidskunst og formidling? Har du en høj kvalitetssans, elsker at tænke stort men formår at gennemskue en proces fra ide til realisering? Trives du i et kreativt miljø med internationalt udsyn? Så er det måske dig, vi leder efter til en nyoprettet stilling

Vi er på udkig efter en kunstfaglig profil, der kan løse en række opgaver med høj faglig kvalitet. Ideelt set har du erfaring fra kunstbranchen fra enten gallerier, museer eller andre formidlingsinstitutioner. Du er en skarp projektleder, der kan gennemskue komplekse forløb og få forskellige interessenter med dig. Som person er du ekstrovert, begejstret og brænder for det, du laver.

Om stillingen:

  • I tæt samarbejde med Charts direktør skal du projektlede et stort formidlingsprojekt om samtidskunst med nordisk fokus og internationalt udsyn.

  • Du bliver ansvarlig for planlægning og gennemførelse af Chart Art Fair, herunder kontakt til vores udstillende gallerier.

  • Som del af Charts kerneteam kommer du til at stå for kuratering og projektledelse af mindre selvstændige opgaver, der afhænger af din faglige profil.

Om dig:

  • Du interesserer dig for samtidskunst og kender til kunstbranchen fra dine studier eller fra erfaring hos gallerier, museer eller andre formidlingsinstitutioner.

  • Du er optaget af at skabe publikumsoplevelser af høj kunstfaglig og oplevelsesmæssig kvalitet for både fagligt professionelle og et bredt publikum.

  • Projektledelse falder dig naturligt, og du holder overblik og overskud i processer med mange interessenter og højt tempo.

  • Du tænker stort men er lige så sej til praktisk eksekvering og forstår, hvad det kræver at bygge en udstilling eller planlægge et event.

  • Du er selvkørende og proaktiv men også en teamspiller, der skaber resultater sammen med andre.

  • Ideelt set har du international erfaring og et godt netværk indenfor kunstverdenen.

Praktisk:

  • Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 10 – 12 måneder afhængig af opstart, der vil eventuelt være mulighed for forlængelse. Opstart snarest muligt, senest 1. februar 2019.

  • Send din ansøgning på max. 1 A4 + CV senest d. 3. december men gerne før, da vi løbende holder samtaler. Skriv til fair@chartartfair.com.

  • Har du spørgsmål så kontakt direktør Nanna Hjortenberg på nh@chartartfair.com eller tlf. 30263034.

Om os:
Chart Art Fair er en årlig tilbagevendende kunstbegivenhed, der med afsæt i Københavns styrkepositioner inden for kunst, arkitektur og design samler et stort internationalt og nationalt publikum. Over tre dage fejres den kunstneriske praksis indenfor kunst, arkitektur og design, og fokus spænder fra helt unge, ofte nyuddannede talenter over professionelle kuratorer og formidlingsinstitutioner, til internationalt anerkendte kunstnere, gallerier og aktører. I 2018 havde vi 28.500 besøgende og omtale i bl.a. Wallpaper*, Die Zeit og Il Sole 24 Ore.

Vi er et lille hårdtarbejdende og ambitiøst sekretariat med internationalt udsyn. Arbejdssproget er både dansk og engelsk. Vi har kontor på Charlottenborg i hjertet af København og er del af et dynamisk miljø, der tæller Kunstakademiet, Kunsthal Charlottenborg og Apollo. Vi glæder os til at høre fra dig.

Earlier Event: November 13
DISKO BAY LEDER EFTER PRAKTIKANT
Later Event: November 15
CHART SØGER KOMMUNIKATIONS-ANSVARLIG