0
0

ANSØG OM UDSTILLING I MØSTINGS HUS


Møstings Hus.

Møstings Hus.

Møstings Hus fungerer først og fremmest som en platform for dansk samtidskunst. Derudover vises enkelte udstillinger af retrospektiv karakter.

Den næste ansøgningsfrist er: den 2. maj 2017, kl. 12.00.

I Møstings Hus udstiller professionelle kunstnere, der enten har en kunstnerisk uddannelse eller dokumenteret erfaring med et professionelt arbejde med billedkunsten. Ud fra dette kriterium vurderer vores udstillingsforum, hvorvidt ansøgerne vil kunne lave en markant og vedkommende udstilling i huset.

Udstillingsforum består af fem billedkunstnere:
Torben Ebbesen, Rasmus Danø, Steen Møller Rasmussen, Anne Marie Ploug og Søren Ankarfeldt samt museumsinspektør Sille Brethvad.

Isoafbildning_2-1.jpg

ANSØGNINGSKRAV & VILKÅR

Udstillingsperioden er på 5-6 uger. Derudover har man fire dage til udstillingsopbygning.
Kunstneren kan få assistance i forbindelse med ophængning af udstillingen. Dog er kunstneren alene ansvarlig for udstillingen, for - og efterarbejde inkluderet. Den udstillende skal bl.a. selv sørge for fuldstændig oprydning og klargøring af udstillingslokalet efter afsluttet udstilling, hvilket alle ansøgere skal være fuldt indforstået med.

Møstings Hus varetager pasning af udstillingerne tirsdag til fredag. Kunstnere/kuratorer passer selv udstillingen i weekenden og på helligdage.

Møstings Hus har ikke mulighed for at betale transport, medfinansiere produktion af kunstværker eller andre udgifter i forbindelse med udstillingen.

Alle udstillende kunstnere indgår en skriftlig aftale med Møstings Hus, hvor retningslinjerne for udstillingen udførligt beskrives.

Udstillingsrum
Vægge: Pudsede hvide
Gulve: Stengulv
Særligt værktøj skal kunstneren selv medbringe.

Find plantegninger her.

Udstillingsansøgninger
Ønsker du at ansøge om en udstillingsperiode i Møstings Hus, skal du udfylde et ansøgningsskema og vedhæfte følgende bilag:

  • Projektbeskrivelse – som kort og klart beskriver den overordnede idé bag udstillingen.
  • Kort tekst om ansøgers praksis generelt; artist statement eller lign.
  • Ansøgers CV (ved gruppeudstillinger skal samtlige kunstneres CV vedlægges).
  • Relevant billeddokumentation af tidligere arbejder og projekter (ved gruppeudstillinger skal der vedlægges billeddokumentation af samtlige kunstneres arbejder).
  • Evt. frankeret og adresseret returemballage (vi opbevarer materialet i tre måneder, hvorefter det destrueres).

Møstings Hus forbeholder sig retten til at afvise ansøgninger, der ikke opfylder ovenstående krav.

Ansøgningen kan ENTEN sendes fysisk til:
Møstings Hus
Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg
Mrk.: ANSØGNING

Bemærk: Ansøgningen må max. fylde 10 sider inkl. CV og billedmateriale
og skal kunne være i en A4 boble-plast-kuvert.

ELLER elektronisk til:
info@moestingshus.dk

VIGTIGT:
Den elektroniske ansøgning skal være udformet som en sammenhængede pdf eller en sammenhængende Powerpoint-præsentation.

Klik her for at hente ansøgningsskema