0
0
Back to All Events

ZVEN BALSLEV "MIRAGE" 📷


  • M100, Odense Søndergade 26, kld Odense, 5000 Denmark (map)
Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Pressemeddelelse, marts 2019

Zven Balslev er en af sin egen slags på den danske kunstscene, kendt for at arbejde med tryk og tegninger i fanzines, tegneserier og bogudgivelser, og med serigrafitrykte plakater. Zvens vilde udtryk med hurtigt og groft tegnede motiver der ofte befinder sig i horror og sci-fi-genren, gør et stort indtryk med sin intuitive pågåenhed og sine fremmedartede emner.

I sine seneste produktioner har Balslev dyrket koloristiske malerier, der skildrer hverdagsscenarier fra hans hjem på Nørrebro. Malerierne skaber en ny indfaldsvinkel til det intuitive og intime, og er et modspil til hans både visuelt og motivisk mere hardcore, grafiske tegninger, der dog også teknisk, men primært konceptuelt er baseret på en dyrkelse af det intuitive/spontane.

Til udstillingen ”Mirage”M100 i Odense, viser Zven Balslev en række nye tryk, malerier og objekter. I forlængelse af arbejdet med maleriet, er udgangspunktet for værkerne et forsøg på at skabe intuitive, nærmest naive objekter, med tanker til svundne begreber som folkekunst. Sociale medier og diverse online underholdningsplatforme har fuldstændig udryddet den slags hjemme-syslerier, der på godt og ondt viste sider af billedkunst som ikke er styret af marked og karriere, men af lyst, fortællinger og drømme.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

I forhold til tidligere værker af Zven Balslev, er billederne på udstillingen langt mere afdæmpede og underspillede, dog med en ret smadret udstråling, der skyldes kunstnerens manglende evne til byggehåndværk. Arbejdsmetoden er en nøgletematik i udstillingen, der også henter stor inspiration fra det japanske begreb "heta-uma", der betyder "at være god til at være dårlig".

Helt konkret består udstillingen af malerier, som er byggede. Det hele starter med glæden ved at bruge en sav, skrue ting sammen uden at vide hvad de skal bruges til, og efter et mere eller mindre tilfældigt sammenfald af begivenheder ender værkerne med at være tredimensionelle.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev er uddannet fra Det Kgl. Kunstakademi i 2006 og har vist sin kunst mange steder i ind- og udland. Han bor og arbejder i København. Udgiver bøger, fanzines og tegneserier på sit forlag Cultpump.

M100 er støttet af Statens Kunstfonds Pulje opstart af nye udstillingsplatforme, Det Obelske Familiefond og Odense Kommunes Kulturpulje og Spar Nord Fonden.

Fernisering: Fredag d. 8. marts, kl. 17-19 | Facebook event
Artist talk: Søndag d. 31. marts, kl. 15.
Udstillingsperiode: 8. marts - 31. marts 2019.
Åbningstider: Tors: kl. 16-20, lør-søn: kl. 13-17.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.

Zven Balslev “Mirage.“ Foto: Kirstine Mengel.


Tegning som arbejdsmetode og opmærksomhedstilstand

Af Theis Vallø Madsen

At tegne er en radikal anden måde at arbejde på end at male. Det traditionelle maleri er bundet til det, kunsthistorikeren Norman Bryson har kaldt “the law of the all-over”. Selve formatet kræver, at maleren dækker hele overfladen med maling. Det gør, at hvert eneste penselstrøg bliver sat, så det passer ind i det samlede, færdige billede. Denne logik gør, at maleren tøver et kort sekund, inden vedkommende sætter sin pensel mod lærredet i modsætning til tegneren, som farer derudaf med færre bekymringer for det færdige værk. Maleriet er en lukket form, skriver Bryson, hvor maleren arbejder hen imod en totalitet (1).

At tegne er derimod anti-totaliserende! Blyanten eller tusch’en begynder et sted på papiret, og herfra kan den bevæge sig frit inden for papirets fire sider. Den har ingen ambition om at udfylde hele papiret, og den efterlader store områder uberørt. Blyanten skal ikke – ikke i begyndelsen i hvert fald – forholde sig til tegningen som et samlet hele. Tegninger, studier og skitser er principielt set altid uafsluttede. Stregen stopper, men den kunne være fortsat, og den kunne genoptages på et senere tidspunkt. Der er selvfølgelig ekspressive malerier, hvor store dele af lærredet forbliver uberørt, og der findes malerier, der er “ufærdige” og spontane, men spørgsmålet er, om disse vildere malerier ikke snarere stjæler fra skitsen (eller blot fortsætter skitsestadiet over på lærredet) og altså går væk fra det traditionelle maleri. 
Norman Brysons modstilling er hård, men den kan forklare, hvorfor tegninger, skitser og andre uafsluttede eller ‘ufærdige’ værker har nemmere ved at vise bevægelse og liv. Tegningerne er oftest mere umiddelbare, spontane, og ofte mere myldrende end museernes og galleriernes lukkede og færdige ‘helheder’ i olie, akryl eller lignende. Blyanten, tusch’en, kuglepennen – selve tegne-akten – er mere velegnet til at arbejde i det åbne. Tegninger viser tilblivelsen mere end en færdig idé. 
Zven Balslev er en tegnende kunstner, både når han tegner, og når han arbejder i andre formater. Værkerne bliver til uden en forudbestemt idé om, hvordan det færdige produkt skal se ud. De er flossede, grynede og skramlede, og denne ”ufærdighed” giver værkerne en stoflighed, som ofte går tabt i færdige værker. Værkerne til udstillingen på M100 er ikke nødvendigvis lavet med tusch eller blyant, men de er alligevel anti-totalitære billeder i brysonsk forstand.

Denne arbejdsform kan også beskrives som en form for “dérive” eller vagabondering på papir. Begrebet “dérive” – at drive eller strejfe rundt – blev brugt af den franske situationist Guy Debord til at beskrive hans og andre situationisters strejfture i Paris i 1950’erne. At strejfe er i denne henseende en bestemt opmærksomhedstilstand og en bestemt måde at bevæge sig på, hvor ruten ikke er bestemt af endemålet. Strejferen bevæger sig derimod i forhold til terrænets “psyko-geografiske variationer” (2). At tegne og at strejfe er en bestemt måde at arbejde på, som lader kunstneren og kunstværket blive i det åbne. Ruten og værkerne bliver til on-the-go og afstemt med terrænet og tankeindfald. Det giver mere myldrende billeder, og det er sådan, jeg vil foreslå at se Zven Balslevs værker: Som en måde at skildre verdens mylder uden at reducere mylderet til en lukket, lille helhed.

1: Norman Bryson: ”A walk for a walk’s sake” i C. de Zegher (red.): The Stage of Drawing: Gesture and Act, Tate Publishing, 2003. Se også Tim Ingold: ”Drawing together: Doing, Observing, Describing” i Being Alive, Routledge, 2011.


2: Se Guy Debord: “Theory of the Dérive” i: Les Lévres Nues no. 9, 1956.