0
0
Back to All Events

WILLIAM POWHIDA "ON THE CONTEMPORARY"


  • Galleri Poulsen, København Staldgade 32 København, 1699 Denmark (map)

William Powhida “The Contemporary 2000-2025,” 2018 (acrylic, graphite, watercolor on paper, 212 x 135 cm / 83.5 x 53 in).

Pressemeddelelse, november 2018

NY Times har udnævnt ham som ”one of our most trenchant and acerbic political artists.” Og prisvindende kunstkritiker Jerry Saltz opfordrer: ”Some New York museum should immediately commission him to make a huge drawing of the art world as it is today.”

Lørdag d. 17. november åbner Gallery Poulsen dørene for en af tidens absolut mest anmelderroste verdensnavne på den internationale kunstscene, William Powhida, når han kommer til København for at præsentere sin nye soloudstilling ”On the Contemporary.”

Med sin konfronterende akademiske tilgang og knivskarpe socioøkonomiske overblik, kanaliserer William Powhida en række fuldstændigt nøjagtige og skelsættende fremtidssyn gennem et kunstnerisk perspektiv, hvilket gør ham til en af de vigtigste og mest højaktuelle nulevende kunstnere!

”On the Contemporary” er en kritisk undersøgelse, som William Powhida har arbejdet meget længe og målrettet på at kunne præsentere direkte i kølvandet på USAs midtvejsvalg 6. november. Udstillingens hovedværk – en omfattende visuel tidslinje over vores politiske og socioøkonomiske samtid samt 120 uddybende værker – revser det neoliberale syn på den fri markedskapitalisme som værende det bedst tænkelige økonomiske system til støtte af det demokratiske samfund og kulturproduktionen. Samtidig med at det foregiver at være en løsning på selvsamme problemer, det har været med til at skabe.

”On the Contemporary” er en fortsættelse af William Powhidas museumsudstilling ”After the Contemporary”, som The Aldrich Contemporary Art Museum præsenterede i marts-september 2017. Her stillede han skarpt på spørgsmål som “what does Contemporary Art suggest about the future of society?”

Fernisering: Lørdag d. 17. november, kl. 12-16.
Udstillingsperiode: 17. november - 20. december 2018.
Åbningstider: Tirs-fre: 10-17.30, lør: 11-15, eller efter aftale.

Later Event: November 17
MARIA WÆHRENS "FRYSEÆG" 📷