0
0
Back to All Events

VIRKELIGHEDEN GENNEM VIRKELIGHEDEN "HALVT MØBLERET VÆRELSE"


  • Lejlighed på Vesterbro, København København Denmark (map)
virkeligheden gennem virkeligheden “halvt møbleret værelse.“

virkeligheden gennem virkeligheden “halvt møbleret værelse.“

Pressemeddelelse, august 2019

Udvalgte dage i september 2019 på Vesterbro, København. Iscenesat af virkeligheden gennem virkeligheden.

”Jeg lejer et værelse ud i min lejlighed på pulserende Vesterbro og søger en lejer til at flytte ind pr. d. 1. oktober. Det er et dejligt, lyst værelse på 20,5 m2 i en lejlighed, der desuden indeholder mit værelse og fælles køkken, stue og badeværelse. Værelset er halvt møbleret, og ønskes det helt møbleret, kan dette muligvis arrangeres. Jeg er på udkig efter en stille og rolig person at dele min lejlighed med. Da jeg arbejder meget, er mit hjem i særdeleshed et sted, hvor jeg lader op på mit værelse, men jeg er også frisk på en øl i køkkenet :-). Udover det forestiller jeg mig, at du er ikke-ryger, renlig og med ordenssans, samt ikke planlægger store fester på dit værelse.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!”

halvt møbleret værelse er et performativt og skulpturelt udstillingsprojekt, iscenesat af foreningen virkeligheden gennem virkeligheden. Projektet tager udgangspunkt i formatet boligudlejning, og hvordan almene oplevelser kan skabe rammer for nye fællesskaber. I løbet af september 2019 kan man tilmelde sig en fremvisning af det halvt møblerede værelse på halvt-moebleret-vaerelse.nu.

virkeligheden gennem virkeligheden er en forening, hvis formål er at bruge den virkelige verden til at fortælle noget om sig selv, og ikke tale om virkeligheden gennem en metafor. halvt møbleret værelse er virkeligheden gennem virkelighedens første projekt og er et samarbejde mellem billedkunstnerne Anne Elisabeth Eckersberg og Signe Boe.

halvt møbleret værelse er støttet af Vesterbro Lokaludvalg, Københavns Kommunes Råd for Visuel Kunst, Statens Værksteder for Kunst, Bageriet BRØD og FDB Møbler.

Earlier Event: August 31
GRUPPEUDSTILLING "VIGØR"
Later Event: September 4
KADK BORNHOLM "AFGANG 19"