Back to All Events

VIBEKE NØRGAARD RØNSBO "SKUFFESAGER"


  • SAK Kunstbygning, Svendborg Vestergade 27 Svendborg, 5700 Denmark (map)
Skuffesager af Vibeke Rønsbo.

Skuffesager af Vibeke Rønsbo.

Pressemeddelelse, juli 2019

De fleste af os har skuffer, der rummer alverdens ting, vi synes skal gemmes.

Skuffesager er en udstilling, der undersøger skuffens funktion og potentiale, som begreb, i konkret og symbolsk forstand, som fænomen og materiale. Samlinger, arkiver, spor fra det levede liv og genstande fra kultur og natur er afsættet for udstillingens værker.

Skuffesager af Vibeke Rønsbo.

Skuffesager af Vibeke Rønsbo.

”Fund” og ”gemmer” bliver i udstillingen et særligt kunstnerisk materiale, der peger på noget sublimt og magisk. Der rejses spørgsmål om, hvordan erindringer opstår, og hvordan objekter forvandles til private mindesmærker. Udstillingen Skuffesager efterforsker de fysiske spor af levet liv fra Vibeke Nørgaard Rønsbos egen tilværelse, men giver anledning til forundring og forvandling af de gemte tings betydning i vores eget liv. Udstillingen bliver herved en kommentar til en samtid, hvor stadig flere spor af vores liv lagres i digitale formater.

Fernisering: D. 3. august, kl. 14-16.
Udstillingsperiode: D. 4. august - 1. september, 2019.
Åbningstider: Tirsdag-søndag, kl. 11-16.
www.sak.dk