0
0
Back to All Events

SOPHIE DUPONT & LILIBETH CUENCA RASMUSSEN "INTERACTIONS ON THE DANCEFLOOR"

  • Lille Vega, København Enghavevej 40 København, 1674 Denmark (map)
Lilibeth Cuenca Rasmussen, Octopada. Foto: Ida Brændholt, Teknisk Museum Helsingør 2017.

Lilibeth Cuenca Rasmussen, Octopada. Foto: Ida Brændholt, Teknisk Museum Helsingør 2017.

Pressemeddelelse, august 2019

VEGA|ARTS PRÆSENTERER Sophie Dupont + Lilibeth Cuenca Rasmussen

Gennem det næste år forsøger VEGA|ARTS at skubbe til konventionerne for live-koncerter og kunstoplevelser ved at integrere performative kunstværker i VEGAs live-program. Et særligt fokus vil være på de progressive navne og livemusikere i VEGAs program som en god kollektiv mulighed for at genoverveje og skubbe til liveformatet.

16. august er en sådan aften, hvor canadiske Marie Davidson gæster Lille Vega med support fra ghanesisk-russisk-tyske AFRODEUTSCHE og sættes i sammenspil med nogle af Danmarks mest profilerede performancekunstnere: Lilibeth Cuenca Rasmussen og Sophie Dupont, der begge er en del af VEGA|ARTS. Aftenens performance-værker vil alle udfordre vores samvær og medvirken, når vi sammen kæmper mod tyngdekraften og tager en dans med pulserende refleksioner af os selv.

Vi er meget stolte over at kunne præsentere fire kvindelige kunstnere, der åbenlyst skubber til konventionerne for både musik, performance, men også tværkulturelt og mellemmenneskeligt samvær.

Marie Davidson skaber yderst dansable elektroniske kompositioner, der hugger og stikker i vores psyke – ofte med et dybt tekstunivers, der ofte leveres som små skarpe recitationer.

AFRODEUTSCHE kombinerer klassisk musik, techno, house og elektro. Når hun spiller live er det både sirligt og snørklet. Ofte stikker det af i vilde, uforudsigelige retninger.

Sophie Dupont arbejder med performance, skulptur og fotografi i sine poetiske refleksioner over de grundlæggende elementer og mekanismer i både krop og sind; åndedræt, kropsvægt, balance og bevægelse. Der er ofte tale om enkle ritualer og gentagelser, hvor hun undersøger modsætningerne og forbindelserne mellem objekt og subjekt; krop og psyke.

Lilibeth Cuenca Rasmussen beskæftiger sig med video og performancekunst. Cuencas produktioner involverer tekstskrivning, musikalske kompositioner og stærke visuelle elementer, hvor kostumerne ofte indgår som en væsentlig medspiller. Cuenca indsamler, indskriver og aktualiserer sine fortællinger via en kritisk og humoristisk praksis, der har et særligt blik for identitet, kultur, religion, køn og sociale forhold.

Sophie Dupont, Heavy Light. TRUST 2015. Foto: Martin Kurt Haglund.

Sophie Dupont, Heavy Light. TRUST 2015. Foto: Martin Kurt Haglund.


Programmet for aftenen, d. 16. august 2019:

  • Kl. 17-20: Fernisering og åbningstale i Salonen.

  • Kl. 20: Lilibeth Cuenca Rasmussen: Mobile Mirrors
    (dansere: Liva Xamanek Lopez Petersen, Laura Sophie Elmholt, Mia Kingo, Louise Jul Henriksen).

  • Kl. 20.30: Sophie Dupont: Heavy Light (Lydlandskab: Will Owen).

  • Kl. 21.15: AFRODEUTSCHE.

  • Kl. 22: Lilibeth Cuenca Rasmussen: Octopada.

  • Kl. 22.15: Marie Davidson.


Om VEGA|ARTS:

VEGA|ARTS er et nyt visionært initiativ, der kobler Danmarks vigtigste spillested med ambitiøs og grænsesøgende samtidskunst i en undersøgelse af hvilke kunstneriske oplevelser brudfladerne mellem de kunstneriske felter og publikum kan generere.

Over en etårig periode (maj 2019 til maj 2020) vil VEGA|ARTS inkludere performances, installationer, udstillinger, talks, workshops og tematiske greb, der over en aften eller weekend kobler samtidskunstens hybride og performative praksisser med koncertens intense, intime og kulturelle rum.

De deltagende kunstnere er: Kristoffer Akselbo, Sidsel Christensen (NO), Lilibeth Cuenca Rasmussen, Sophie Dupont, Jeannette Ehlers, Christian Falsnaes, Jenny Gräf Sheppard (DK/US), Kosmologym (DK/US/UK/NO), Jakob Kudsk Steensen, Marie Kølbæk Iversen, Ragnhild May, Ursula Nistrup, Hans Rosenström (FIN), Helle Siljeholm (NO), Søren Thilo Funder, Tori Wrånes (NO), YOKE.

De deltagende kunstnere præsenteres løbende i udstillingsrummet Salonen ved Lille Vega med særomvisninger hver tirsdag fra kl. 15-16. Se mere på www.vega.dk

VEGA|ARTS er realiseret med støtte fra Statens Kunstfond, Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond.

Earlier Event: August 16
GRUPPEUDSTILLING "LEVIATHAN"
Later Event: August 16
TANJA NIS-HANSEN "DE HIMLENDE ØJNE"