Back to All Events

UNG DANSK FOTOGRAFI '18


  • Fotografisk Center, København Staldgade 16 København, 1699 Denmark (map)
Hulda Sif Ásmundsdóttir, Jafnvel lognið er hvasst, Even the calm is stormy, 2018.

Hulda Sif Ásmundsdóttir, Jafnvel lognið er hvasst, Even the calm is stormy, 2018.

Pressemeddelelse, oktober 2018

For 18. gang præsenterer Fotografisk Center udstillingsserien Ung dansk fotografi. Med Christine Almlund fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner som gæstekurator viser udstillingen under temaet ‘identitet’ nogle bud på fotografiet af i dag.

Ung dansk fotografi ‘18 fremviser værker af fem udvalgte kunstfotografer – María Kristín Hassing Antonsdóttir, Hulda Sif Ásmundsdóttir, Julia Jayko Fossland, Lisbeth Johansen og Dan Frisk Petersen. Alle har de arbejdet ud fra personlige fortællinger – både deres egne og andres, og brugt fotografiet som redskab til at fastholde erindringer og undersøge de ophav, som er med til at skabe vores identitet.

Lisbeth Johansen, The Picture of the Yellow Sun, 2018.

Lisbeth Johansen, The Picture of the Yellow Sun, 2018.

Dan Frisk Petersen, Memorabilia.

Dan Frisk Petersen, Memorabilia.

Igennem analogt fotografi, collage, digte, familieportrætter og naturfotografier bringes beskueren fra et dødsbo i Sønderjylland til snedækkede landskaber i Norge og storslået, men bipolar natur i Island og videre ned i gamle familiealbum og støvede arkivkasser.

– Alt dette i en søgen efter den personlige fortælling, der dog ikke udelader, at beskueren selv kan udfylde de tommer huller i historien med egne minder og sindstilstande.

Julia Jayko Fossland, Går kun veje jeg kan gå med lukkede øjne, 2018.

Julia Jayko Fossland, Går kun veje jeg kan gå med lukkede øjne, 2018.

Udover værker af de fem kunstfotografer præsenterer udstillingen et videoprogram fra et open call, hvor de otte deltagende kunstnere er Cecilie Penney, Jeppe Lange, Sophie Søborg Mosbæk, Katrine Holmgren, Anne Sofie Nørskov, Mikkel Haynes, Freya Sif Hestnes og Samara Sallam.

María Kristín Hassing Antonsdóttir, Untitled #6, 2018.

María Kristín Hassing Antonsdóttir, Untitled #6, 2018.

María Kristín Hassing Antonsdóttir, Untitled #3, 2018.

María Kristín Hassing Antonsdóttir, Untitled #3, 2018.

Udstillingen akkompagneres af et katalog med tekst af Christine Almlund. Herudover udarbejder Fotografisk Center undervisningsmateriale til udskolingen samt en børneopgave. Derudover arrangerer Fotografisk Center og DJ:Fotograferne et FotoForum med kunstnerne d. 6. december kl. 17-19.

Åbning: d. 2. november, kl. 17 – 19.
Udstillingen åbnes af fotograf Fryd Frydendahl.
Udstillingsperiode: d. 3. november – 21. december, 2018.
Åbningstider: Tirs, ons, fre: 12 – 18. Tors: 12 – 20. Lør – søn: 12 – 16.