0
0
Back to All Events

TRYKKOGEREN "HØJTRYK FRA ATLANTEN"


  • OXER, Ebeltoft Fregathavnen Ebeltoft Denmark (map)
Trykkogeren “Højtryk fra Atlanten.“

Trykkogeren “Højtryk fra Atlanten.“

Pressemeddelelse, april 2019

Træsnit-duoen Trykkogeren udstiller værker fra havbunden, som sætter et sunket skib, dets historie og øjeblikkelige kontekst i nyt lys.

Ved åbningen af OXER – en udstillingsplatform ombord på skibet Svartlöga, præsenterer vi udstillingen Højtryk Fra Atlanten. Serien på ni træsnit er installeret i forskibet på Svartlöga, hvor gæster kan komme ombord og opleve dem. Udstillingen er en stedsspecifik installation og er en grafikoplevelse i det udvidede felt. Begreber som rejse, tempo, afstand og det analoge håndværks kraft, ligger til grund for værkseriens begyndelse. Dernæst en prøvelse i forlis, håndteringen af et vrag, og til sidst at genvinde håbet.

Svartlöga.

Svartlöga.

Trykkogeren, planlagde i efteråret 2018 at tage kunsten med over Atlanterhavet, ombord på skibet Svartlöga. Gennem fire måneder skulle ni træsnit produceres og sendes hjem til abonnenter. Værkerne skulle inspireres af omgivelserne, oplevelserne og den historiske kontekst vi sejlede igennem. Dette format er inspireret af Ando Hiroshiges værkserie “54 stationer fra Tokyo til Kyoto”, som portrætterer både tid, sted og rum. Projektet tog en helt anden karakter, da sejlskibet forliste efter to uger.

Trykkogeren består af Dina Lundvall Nielsen og Oscar Yran, begge uddannet ved Det Fynske Kunstakademi. I 2016 tog de på udveksling til Kyoto, Japan for at studerer japansk træsnit (moku hanga).

Ferniseringen: Lørdag d. 20. april, kl. 14-18 | Facebook event
Udstillingsperiode: 20. april - 5. maj 2019.
Åbningstider: Tors-fre: kl. 16-20.30, lør-søn: kl. 11-17.

Earlier Event: April 19
NATHAN GULICK "WAITING ROOM"