Back to All Events

THE COMMON GUILD & MICHAEL STUMPF "WE ARE MORE-DIMENSIONAL"


  • Viborg Kunsthal, Viborg Riddergade 8 Viborg, 8800 Denmark (map)
The Sleepover - The Common Guild: We are more-dimensional med Michael Stumpf. | Foto: Viborg Kunsthal.

The Sleepover - The Common Guild: We are more-dimensional med Michael Stumpf. | Foto: Viborg Kunsthal.

Pressemeddelelse, september 2017

The Sleepover - The Common Guild: We are more-dimensional med Michael Stumpf. Den tredje og sidste udstilling i The Sleepover-projektet er skabt af The Common Guild og er et bidrag til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Stumpf har udviklet en kompleks skulpturel installation med støbte, udhuggede, syede og fundne objekter – der alle tager udgangspunkt i Viborgs historie og geologi. I installationen indgår der bl.a en række støbte kampesten – en reference til vandreblokke, sten bragt hertil af istidens gletcherstrøm. Der er henvisninger til digte af Ursula K. Le Guin og til systemer af nuller og ettaller fra binærkoder - Stumpf anvender sine skulpturer til at stille spørgsmål om materialitet og den teknologiske virkelighed, som vi lever i.

The Sleepover - The Common Guild: We are more-dimensional med Michael Stumpf. | Foto: Viborg Kunsthal.

The Sleepover - The Common Guild: We are more-dimensional med Michael Stumpf. | Foto: Viborg Kunsthal.

Udstillingen udfordrer vores opfattelse af den omkringværende fysiske virkelighed ved at inddrage virtuelle elementer. Stumpf har i samarbejde med The Animation Workshop skabt et augmented reality univers, hvor en mundblæst glasbeholder kommer til live. De digitale elementer skaber en forstørret eller udvidet virkelighedsopfattelse – værkerne bliver levendegjort for øjnene af os. Stumpf er både seriøs og humoristisk, når han påstår, at de digitalt levendegjorte objekter har en historie at fortælle, der ellers ville være skjult for os. I sine værker antyder Stumpf nye narrativer, der er med til at danne en moderne mytologisk fortælling om vores samtid.

KUB_1639.jpg
KUB_1645.jpg
KUB_1626.jpg
The Sleepover - The Common Guild: We are more-dimensional med Michael Stumpf. | Foto: Viborg Kunsthal.

The Sleepover - The Common Guild: We are more-dimensional med Michael Stumpf. | Foto: Viborg Kunsthal.

Michael Stumpf (født i Mannheim/Tyskland) studerede Skulptur ved Statskunstakademiet i Karlsruhe (1996-2001) og modtog en MFA fra Glasgow School of Art (2004). Han gør i sit kunstneriske arbejde brug af en bred vifte af materialer og arbejder med forskellige processer for at udforske den skulpturelle form, produktion af den og oplevelsen af objekter.

The Common Guild blev i 2016 inviteret til projektet The Sleepover, hvor Viborg Kunsthal ønskede at udvikle nye måder at tænke kunstinstitutioner og deres ressourcer på. Udgangspunktet har været et ophold i kunsthallens kunstnerbolig, hvor en række kunstnere og kuratorer har udviklet nye ideer og udstillingskoncepter. Resultatet er i 2017 blevet til tre udstillingsperioder, hvor kunsthallens ramme, udstillinger og netværksdannelse nytænkes.

Åbningstider: tirsdag-onsdag 13-16, torsdag 13-21 (gratis adgang mellem 19-21), fredag 13-17, lørdag- søndag 11-17. Mandag lukket.

Earlier Event: September 9
HVAD GØR KUNST PÅ HOSPITALER?
Later Event: September 15
KLARA LILJA "GENESIS"