0
0

TEIT JØRGENSEN "FOTOGRAFENS BLIK"


  • Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, København 18 Kastelsvej København Ø, 2100 Denmark
Teit Jørgensen, Dorothee 2010.

Teit Jørgensen, Dorothee 2010.

Stemningerne bryder igennem som toner, som erindringens smerte. Tænk dette lader sig se. Meget få fotografer når denne indsigt i simpelheden. De fleste frygter den faktisk og står på hovedet (...) Men ud af den fotografiske dokumentation, denne simpelhed, vokser stemninger uden ord (…) Teit Jørgensen er en dansk fotograf, der har samme registrerende og ejendommelige nøgternhed som Bernd og Hilla Becher, der registrerede tomme industribygninger i 1960’ernes Tyskland. Hans billeder er ikke demonstrative, men de har denne rolige udstråling. Teit Jørgensen er også filmfotograf og som sådan er han næsten mere enestående. Han har som filmfotograf fattet den grundlæggende simpelhed, som gør filmen til et billedkunstnerisk sted, udenfor litteraters og cinesaters fatteevne.” - Per Kirkeby

I anledning af bogudgivelsen Per Kirkeby in Gronland præsenterer Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel udstillingen Fotografens blik af Teit Jørgensen fra d. 7. - 29. april, 2017. 

Per Kirkeby in Gronland er rigt illustreret med fotografier og filmstills taget og skudt af Teit Jørgensen.

Teit Jørgensen, Per Kirkeby i Qullissat 1972.

Teit Jørgensen, Per Kirkeby i Qullissat 1972.

I 1960’erne skrev Teit Jørgensen følgende i et gammelt skolehæfte: “Det værste der kan ske, er at mennesket ikke tæller.” Netop det har han i sit fotografiske virke forholdt sig til med et nysgerrigt og medmenneskeligt vågent øje, hvilket tydeligt afspejles i udstillingen Fotografens blik, som viser fotografier fra 1970-2005. Fotografierne er taget forskellige steder i verden og med forskellige formål og budskaber, men altid med en antropologisk interesse for mennesker og liv.

På udstillingen kan man opleve stills fra filmene Geologi - er det egentlig videnskab? (1980), Da myndighederne sagde stop (1972), Tre piger og en gris (1972) instrueret af Per Kirkeby og Jørgen Leths film Det erotiske menneske (2010). 

Teit Jørgensen, Radioaktivitet 1 1977.

Teit Jørgensen, Radioaktivitet 1 1977.

Et særligt rum indeholder stills fra Per Mansteds dokumentarfilm Flere atomkraftværker (1977). Filmen fik stor betydning for datidens energipolitik og æstetikken blev fremhævet i flere udenlandske tidsskrifter, som noget helt særligt.

Endelig vises billeder fra Det Nationale Fotomuseums samling.

Om Teit Jørgsensen: Teit Jørgensen er uddannet still-fotograf ved Delta Foto i 1967 og filmfotograf fra Den Danske Filmskole i 1970. Hans værker har tidligere været udstillet på Louisiana, Det Nationale Fotomuseum og hos Galleri Tom Christoffersen.

Åbningstider: Onsdag-fredag 12-17.30, lørdag 12-16.
Fernisering: d. 6. april, kl. 17-19.