Back to All Events

TANJA NIS-HANSEN "DE HIMLENDE ØJNE" 📷


  • Sydhavn Station, København Ernst Kapers Vej 1 København, 2450 Denmark (map)
Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Pressemeddelelse, august 2019

DE HIMLENDE ØJNE er en maleriudstilling ledsaget af performance-programmet K FOR KATHARSIS. Værkerne i udstillingen er helt nye oliemalerier der er skabt i en blanding af sommer-tristesse, overanstrengelse og febervildelse i Berlins 30 grader varme sommer.

Tanja Nis-Hansen beskæftiger sig primært inden for felterne maleri og performance, og denne udstilling udspringer bl.a. fra en grublen over året der er gået, det første år som nyuddannet kunstner, det første år efter hendes fars død og en sommer som aldrig blev til ferie. Der er blevet gået på udforskning i smagshierarkierne og kigget nærmere på gamle venner som Arcimboldo og Frida Kahlo og de 3 oliemalerier i udstillingen repræsenterer hver især forskellige rejser som kunstneren har været på i det foregående år.

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Tanja Nis-Hansen (f. 1988 i Faxe) har uddannet sig fra kunstakademierne i Hamborg og Wien og som nu bor og arbejder i Berlin. Efter 8 år i udlandet er dette hendes første soloudstilling i DK.

Ifbm. udstillingen har Tanja Nis-Hansen inviteret 14 kunstnere til hver at lave en plakat til Sydhavn Stations plakatstandere, hvor hver inviterede kunstner har fået tildelt et bogstav i udstillingstitlen. De 14 kunstnere er: Laura Ziegler (DE), Anna Walther (DK), Astrid Kajsa Nylander (SE), Martine Heuser (DK), Duda Bebek (SE), Shira Lewis (IL) Elisa Barrera (IT), Line K Meyer (DK), Emelie Carlén (SE), Cecilie Nørgaard (DK), Morten Knudsen (DK), Philip Hinge (US) Anna Rettl/Bertram Von Undall (AT/DK), Birke Gorm (DK).

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Tanja Nis-Hansen “DE HIMLENDE ØJNE.“

Desuden vil performance-programmet K FOR KATHARSIS finde sted søndag d. 18. august kl. 15 i udstillingsrummet med særligt fokus på tekst og oplæsning. De inviterede kunstnere er alle kollegaer som er blevet inviteret til at performe inden for et simpelt setup med to mikrofoner til rådighed. De inviterede performance kunstnere er: Anders Christian Eriksen (DK), Anna Rettl/Bertram Von Undall (AT/DK), Cecilie Nørgaard (DK), Effe Cirillo (IT), Lauryn Youden (CA), Marvin Moises Almaraz Dosal (CA), Niclas Riepshoff (DE), Sarah Rosengarten (DE), Tanja Nis-Hansen (DK).


Der vil på billboardet under stationsbroen også være fernisering af et nyt værk fra den svenske kunstner Channa Bianca (f. 1989) som viser værket Lone. Tegningen udført i pastel farveblyant viser benene fra en person der sidder ned, som et ekko af arkitekturen fra betonbroen den hænger under. Den er samtidig en imaginær ledsager til skulpturen Fiskerkonen som er placeret foran stationen.

Channa Bianca har studeret på Konstfack College of Arts, Crafts and Design i Stockholm og Chelsea College of Art i London, og bor og arbejder pt. i Stockholm.

Udstillingerne er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden og Områdefornyelse Sydhavnen.

Fernisering: Fredag d. 16. august, kl. 17-21 | Facebook event
Performanceprogram: Søndag d. 18. august, kl. 15-18.
Udstillingsperiode: 16. august - 15. september 2019.
Åbningstider: Tors-søn: kl. 13-17.