0
0
Back to All Events

SVEND LEHMANN BAGER "WHO OWNS NATURE?" 📷


  • Nordkraft (Kedelhallen), Aalborg Kjellerups Torv Aalborg, 9000 Denmark (map)
Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Pressemeddelelse, september 2019

Billedkunstner Svend Lehmann Bagers installation visualiserer, hvordan planter kan overtage patenterede gener fra hinanden og stiller spørgsmålet: Hvem ejer naturen? Med værket undersøger kunstneren, hvordan naturens egen reproduktion og naturlige spredning af genmasse, passer sammen med menneskeskabte regler for patentrettigheder og ejerskab.

I midten af en 10 kvm rund hvedemark, har kunstneren plantet genmodificeret hvede, der er modstandsdygtig overfor sprøjtegift. Den genmodificerede hvede bærer en markør, der farver hveden blå. Over tre generationer kan spredningen af gener til de almindelige hvedeplanter ses ved at følge den blå midte sprede sig længere og længere ud i den ydre del af marken – fra generation til generation.

Værket kan betragtes som et eksperiment, der udstiller, hvordan man kan forøge sit eget eller andres ejerskab over omverdenen og naturen. Med installationen har kunstneren forøget antallet af blå hvedeplanter og dermed udbredt det forskningscenters ejerskab, der har leveret de genmodificerede hvedefrø – både intellektuelt og materialistisk.

De genmodificerede hvedefrø er leveret af et forskningscenter i England til brug for værket.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Samfundsmæssig kontekst og inspiration
Idéen til værket udspringer af to retssager i USA, hvor de juridiske principper for, hvordan vi behandler ejerskab af gener blev grundlagt. Da den første patentering af et gen kom igennem det amerikanske retssystem i 1980, skabte det præcedens i de fleste lande, hvor GMO er lovligt. Retssagen gjorde op med idéen om, at man skulle tage hensyn til, om patentet omhandlede dødt eller levende materiale.

I 2014 blev skridtet taget videre. Her stod opgøret mellem U.S Organic Growers og Monsanto Co: Skulle små, økologiske landmænd med marker, der stødte op til til den multinationale virksomhed Monsantos genmodificerede afgrøder, betale afgifter og royalties, fordi de økologiske planter havde overtaget gener, der var modstandsdygtige overfor sprøjtegift, fra patenterede afgrøder? Svaret blev ja. Monsanto vandt retssagen og dermed bestemmelsesretten over planter, der bærer deres modificerede genmasse.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Svend Lehmann Bager “Who Owns Nature?“ Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Naturvidenskab og kunst flettes sammen
Bagers baggrund som kemiker og billedkunstner kommer til udtryk i værket, hvor naturfilosofi udfordres af humanistiske, biologiske og kunstfilosofiske tankegange i det bærende spørgsmål: Hvem ejer naturen?

Tankegangen bag beslutningen om at behandle levende materiale ud fra samme vilkår som dødt materiale, stammer fra naturfilosofien, hvorfra de moderne videnskaber kemi og fysik er grundlagt. I naturfilosofien bevæger man sig væk fra idéen om det sanselige. Naturfilosofien prøver nemlig at forstå verden ned til den mindste del som var det et stort urværk. Idéer, der var med til at udvikle en brugbar model for atomer, som vi kender den i dag. Modsatte synspunkt trådte frem med biologien, der blev til i Romantikken som modreaktion på den mekaniske tilgang, der herskede inden da. Her kom det sjælelige tilbage. Biologiens videnskabsteoretiske mål er at beskrive verden ud fra naturens kredsløb og liv. I den amerikanske retssag fra 2014, skulle der vælges side: Den mekaniske og naturfilosofiske tankegang eller den mere biologiske og samtidig humanistiske tankegang om det levende? I retssagen vandt den mekaniske tilgang.

Bager lader beskueren af værket drage konklusionen.

Installationen er lavet i samarbejde med Aalborg Bæredygtighedsfestival, Kunsthal NORD og Plantevidenskab på Københavns Universitet og er støttet af Ud-over-KANten-puljen og Statens Kunstfond.

Udstillingsperiode: 14.-20. september 2019.
Åbningstider: Hver dag kl. 7-23.

Earlier Event: September 13
JESPER FABRICIUS "FØDSEL SYGDOM DØD" 📷
Later Event: September 14
NOWHERELAND KUNSTFESTIVAL FOR BØRN 2019