0
0
Back to All Events

SIGNE PARKINS & LINE LISBERG "DAGE UDEN SAMMENHÆNG


  • se! udstillings- & projektrum, Aarhus Hendrik Pontoppidans Gade 34b Aarhus C, 8000 Denmark (map)

Pressemeddelelse, November 2017

Fra skildringer af et levet hverdagsliv til skæve og humor fyldte besøg i en grotesk fantasiverden.

Dage uden sammenhæng er en udstilling af tegninger som drømmeagtigt projicerer både genkendelige verdener og opdigtede universer befolket med mere eller mindre fantastiske skabninger: En stue, et køkken, en badeanstalt, levende bjerge, vaffelhekse og ihærdige tegnere udklækket af billeæg.

Signe Parkins (f. 1979) er tegner og forfatter. Hendes produktion omfatter tegneserier, billedkunstneriske bogeksperimenter og illustration. Signe er bogaktuel med den rablende voksenbilledbog Tusindfryd. Materiale fra arbejdet med Tusindfryd udstilles sammen med nye billedfortællinger.

Line Lisberg Refstrup (f. 1975) er tegner og illustrator. Hendes arbejde tager ofte afsæt i konkrete hændelser. På udstillingen vises værker som skildrer et levet liv, skabt i perioden 2016-2017. Samlingen er en blanding af dagbogsskitser og tegninger, der udspringer af tanker, erindringer og dagligdagen.

Velkommen til fernisering fredag d. 17. november kl. 16-20.

Åbningstider i udstillingsperioden:
Torsdag og fredag kl. 13.00-18.00.
Lørdag og søndag kl. 11.00-16.00