0
0
Back to All Events

PICASSO "KERAMIK"


  • Louisiana, Humlebæk 13 Gl Strandvej Humlebæk, 3050 Denmark (map)
 Picasso arbejder på fadet ”Picador et torrero” på Madoura-værkstedet i Vallauris, 23.3.53 | Photo: Edward Quinn.

Picasso arbejder på fadet ”Picador et torrero” på Madoura-værkstedet i Vallauris, 23.3.53 | Photo: Edward Quinn.

Pablo Picasso (1881-1973) er en højt skattet kunstner på Louisiana og i Louisianas samling. Flere udstillinger har været vist gennem årene med fokus på særlige perioder eller temaer i hans samlede værk. Picassos originale keramiske arbejder, et særskilt, og måske knapt så kendt område i hans oeuvre, er ikke tidligere præsenteret i Skandinavien i stort udtræk.

Det ønsker Louisiana at ændre med denne udstilling i en tid med stor fornyet interesse for keramik. Udstillingen viser mere end 150 værker fra perioden 1947-1964.

 Picasso, Chouette, 27.3.57 (Ugle). Musée national Picasso, Paris © Succession Picasso / VISDA 2017. Foto: RMN-Grand Palais (Musée national Picasso-Paris) / Gérard Blot.

Picasso, Chouette, 27.3.57 (Ugle). Musée national Picasso, Paris © Succession Picasso / VISDA 2017. Foto: RMN-Grand Palais (Musée national Picasso-Paris) / Gérard Blot.

 Picasso, Tête de chèvre, 56 (Gedehoved). Privateje © Succession Picasso / VISDA 2017.

Picasso, Tête de chèvre, 56 (Gedehoved).
Privateje © Succession Picasso / VISDA 2017.

Gennem årene har Louisiana haft et fornemt samarbejde med Picasso-familien, og det er med stor støtte fra familien samt Picasso-museerne i henholdsvis Paris, Antibes og Barcelona, at det har været muligt at indsamle og sammensætte et bredt og tematisk udvalg af kunstnerens produktion.

 Picasso, Poisson, 51 (Fisk). Fundación Almine y Bernard Ruiz-Picasso para el Arte © Succession Picasso/ VISDA 2017. Foto: FABA / Marc Domage.

Picasso, Poisson, 51 (Fisk). Fundación Almine y Bernard Ruiz-Picasso para el Arte © Succession Picasso/ VISDA 2017. Foto: FABA / Marc Domage.

I sommeren 1946 opholder Picasso sig i Golfe-Juan i Sydfrankrig. Sammen med en ven tager han til en keramikudstilling i Vallauris, et område der var kendt for sine mange keramiske værksteder. Den bliver et vendepunkt for Picasso, der livet igennem søgte kunstneriske udfordringer i alle mulige slags materialer. Picasso kaster sig ud i eksperimenter med de forskellige keramiske materialer, oxider og glasurer, og det viser sig, at de keramiske processer og teknikker – specielt det uforudsigelige i selve brændingsprocessen, især fordi farverne er vanskelige at styre – er en stor og interessant udfordring for ham.

 Picasso, Femme à l'amphore, okt. 1947-48 (Kvinde med amfora). Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso/ VISDA 2017. Foto: RMN-Grand Palais (Musée national Picasso-Paris) /Gérard Blot.

Picasso, Femme à l'amphore, okt. 1947-48 (Kvinde med amfora). Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso/ VISDA 2017. Foto: RMN-Grand Palais (Musée national Picasso-Paris) /Gérard Blot.

 Picasso, Vase à deux anses décoré d'une tête de faune et d'une chouette, 14.2.61 (Vase med to hanke dekoreret med hoved af en faun og ugle). Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso/ VISDA 2017 Foto: RMN-Grand Palais (Musée national Picasso-Paris) /Gérard Blot.

Picasso, Vase à deux anses décoré d'une tête de faune et d'une chouette, 14.2.61 (Vase med to hanke dekoreret med hoved af en faun og ugle). Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso/ VISDA 2017
Foto: RMN-Grand Palais (Musée national Picasso-Paris) /Gérard Blot.

I 1948 får Picasso en fast plads i værkstedet Madoura og beslutter sig for at flytte permanent til Sydfrankrig. Den lysende, mediterrane natur, som i disse år definerer hans kunst, afspejler sig ligeledes i de keramiske værker. Her producerer han – sideløbende med sine malerier, tegninger, skulpturer og grafiske arbejder – ca. 4.000 keramiske objekter. Nogle er bemalinger og bearbejdninger af tallerkener, kander og fade, som allerede var sat i produktion på Madoura-værkstedet, andre er mere skulpturelle figurer, dyr, fauner og kvindefigurer, vokset ud af Picassos fantasi, når det våde ler bliver formet.
Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden.

 Picasso, Hirondelle, 23.9.47 (Svale). Museu Picasso, Barcelona. Gave fra Jacqueline Picasso, 1982 © Succession Picasso/ VISDA 2017. Foto: Gasull Fotografia.

Picasso, Hirondelle, 23.9.47 (Svale). Museu Picasso, Barcelona. Gave fra Jacqueline Picasso, 1982 © Succession Picasso/ VISDA 2017. Foto: Gasull Fotografia.

Udstillingsledere er museumsinspektør Helle Crenzien og museumsinspektør Kirsten Degel.

Museets åbningstider: Tirsdag - fredag kl. 11-22.
Lørdag, søn- og helligdage kl. 11-18. Mandag lukket.