0
0
Back to All Events

OSCAR YRAN "THE ONLY REVOLUTION IS AROUND THE SUN"


  • Eks-rummet, København Prags Boulevard 61 København, 2300 Denmark (map)
theonlyrevolutionisaroundthesun.

Pressemeddelelse, august 2019

En pensionist har opgivet at bære atmosfæren på sine skuldre, Johannes åbenbaring vækkes til live og en kaffekop fyldes i det uendelige. Soloudstillingen “The only revolution is around the sun” på Eks-rummet af Oscar Yran består af skulpturer, fundne objekter, video og en avis der inviterer beskueren til at vente på døden fra den 23. august til den 1. september.

Allan Cruz, David Haack Monberg, Taika Louhivouri, Jeppe Jørgensen og Oscar Yran bidrager i værket What are you waiting for, som lanceres som gratisavis, der illuminerer verdenssituationen.

Værkerne i tryksagen har titler som Apocalypse how, Climactic Revelations eller Exotic premium deluxe ©. Avisen distribueres i hele udstillingsperioden i Københavns kommune. Samtidig i Eks-rummet sidder skulpturen Retired Allfather – en doven og opgivende titan, der aldrig har eller vil leve op til sit mytologiske ry. Projektet forsøger gennem flere kunstneriske praksisser at sætte ord og billeder på frygt, skam, myter og idealer angående “den kommende” klimapocalypse.

The only revolution around the sun er blandt andet en reaktion på Ayn Rands objektivistiske verdenssyn. Det enkelte individs geniale idéer og meritter, er portrætteret i bogen Atlas Shrugged. Hvor et fåtal privilegerede bærer plebejerne på sine skuldre. Rand kritiserer blandt andet subjektets ret og mulighed til at fortolke sandheden. Selv går hun i fælden, da hun gradbøjer “Atlas myten” for at illustrere sine idealer.

I kontrast til idéen om revolution, genialitet og merit abonnerer Oscar Yran på konceptet om en evolutionær masse. Menneskeheden som en klump, der skaber vores eksistens i et utal af tilfældige mutationer og hændelser. Sandheden er vores fantasi, og revolutionen er kun kredsen rundt om solen.

Oscar Yran tog afgang ved det fynske kunstakademi 2017, og har udstillet på blandt andet Prag National Museum of Art (CZ), Vejle Kunstmuseum (DK) og OKCORRAL (DK).

Fernisering: D. 23. august, kl. 17-20.
Udstillingsperiode: D. 23. august - 1. september, 2019.
Åbningstider: Torsdag-søndag, kl. 14-17.

Later Event: August 23
GUDRUN HASLE "JEG HAR INGEN ORD"