0
0
Back to All Events

OLIVER RESSLER "SHIFTING THE CENTER OF THINGS" 📷


  • Sydhavn Station, København Ernst Kapers Vej 1 København, 2450 Denmark (map)
 Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Pressemeddelelse, oktober 2018

Fredag d. 19 oktober 2018 åbnede vi dørene for første del af de to udstillinger, en soloudstillingen af Oliver Ressler, kurateret af KØS. Senere på året rykker Udstillingsstedet Sydhavn Station ud af de vante udstillingslokaler og til Køge med værker af de 12 danske kunstnere bag USS.

Det anmelderroste udstillingsprojekt TRANSIT, som kan opleves på KØS Museum for kunst i det offentlige rum samt på udvalgte stationer og i S-toget, udvider sit vidtforgrenede netværk og præsenterer et nyt kunstprojekt på linje E. Denne gang i form af et ”udstillingsswap” med Udstillingsstedet Sydhavn Station bestående af to midlertidige udstillinger, som åbner forskudt af hinanden.

Udstillingsprojektet TRANSIT, der sætter fokus på forskellige typer af rejsende, er et projekt i fortsat udvikling, der løbende tilføres nye platforme. TRANSIT præsenterer nu et nyt samarbejde med det kunstnerdrevne udstillingssted Udstillingsstedet Sydhavn Station (USS). Fra den 19. oktober inviteres KØS indenfor i udstillingslokalerne på Sydhavn Station og præsenterer en soloudstilling af den østrigske kunstner Oliver Ressler. Senere på året rykker Udstillingsstedet Sydhavn Station ud af de vante udstillingslokaler og til Køge med værker af de 12 danske kunstnere bag USS.

 Oliver Ressler, Stranded (2015) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Oliver Ressler, Stranded (2015) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

12 værker reflekterer over transittilstande
Senere på året vil rejsende og forbipasserende kunne opleve udstillingen Overgang med 12 store værker af Malou da Cunha Bang, Louise Bonde-Hansen, Sonja Lillebæk Christensen, Anders Christian Eriksen, Julie Falk, Nour Fog, Mads Juel, Anne Skole Overgaard, Camilla Rasborg, Veronica Rigét, Tine Adler (inviteret af Emilia Rosenkrantz) og Helene Vestergaard. De 12 kunstnere deltager med hver deres 2x2 meter store banner med deres fortolkninger af, hvad transit kan betyde. Det kan være i form af en fysisk oplevelse eller en indre tilstand, en overgang fra et sted til et andet, et flygtigt møde eller noget der krydser ens vej.

 Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

 Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

 Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Den formmæssige fællesnævner for de 12 værker er en konstruktion bestående af en vejspærrer i beton og et banner. En konstruktion, som ofte ses i offentlige rum, som en midlertidig foranstaltning, der vil blive fjernet, når de forandringer i omgivelserne, som konstruktionen informerer os om eller leder os uden om, er ovre. Ved at gøre brug af denne æstetik i USS’ værkkonstruktioner, fornemmes både en advarsel og formaning om, hvordan vi skal forholde os til de rum, vi bevæger os i.

Sydhavn Station både inde og ude
Fra 19. oktober indtager Oliver Ressler (f. 1970) stationsbygningen i Sydhavn både indenfor og udenfor med soloudstillingen ”Shifting the Center of Things”. I USS’s lokaler udstilles videoværket There are no Syrian refugees in Turkey fra 2016. Her hører vi en række syriske flygtninges fortællinger om, hvordan de aktivt har valgt at tage midlertidigt ophold i Tyrkiet frem for at søge vejen mod Europa, og om hvordan de nu forsøger at finde en hverdag i nabolandet som ”gæster”, indtil de en dag forhåbentlig kan vende hjem til Syrien. Værket vises i originalversionen på arabisk med engelske undertekster, og KØS’ guides vil være tilstede for dialog på USS i åbningstiden. På et billboard på stationen kan rejsende opleve værket Stranded fra 2015, mens Too Big to Fail fra 2011 kan ses på en plakatfrise på stationen.

 Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Oliver Ressler arbejder med film, installationer og projekter i offentlige rum og kredser om emner som økonomi, demokrati, global opvarmning, og som med denne udstilling migrant- og flygtningeproblematikker.

OM USS
Udstillingsstedet Sydhavn Station blev startet i 2012 af 10 kunstnere. I dag består det af de 12 medlemmer Malou da Cunha Bang, Louise Bonde-Hansen, Sonja Lillebæk Christensen, Anders Christian Eriksen, Julie Falk, Nour Fog, Mads Juel, Anne Skole Overgaard, Camilla Rasborg, Veronica Rigét, Emilia Rosenkrantz og Helene Vestergaard. Flere af medlemmerne er uddannet fra akademier rundt om i Europa og Danmark, og de bor og arbejder i dag i København. De 12 kunstnere, som er tilknyttet USS, driver stedet ud fra en andelstilgang snarere end som et kollektiv. Hver måned overtager kunstnerne skiftevis udstillingslokalerne på stationen og viser samtidskunst på et offentligt transitsted, hvor der ellers ikke ville være kunst. Denne tankegang har de overført til deres bidrag til TRANSIT.

Om TRANSIT
TRANSIT omhandler transittilstande. Og som noget helt særligt er flere af kunstprojekterne blevet til i transit, mens andre vil kunne opleves i transit. Derfor udfolder udstillingsprojektet sig også på flere platforme. På Københavns Hovedbanegård, Køge Station og S-togenes linje E kan rejsende opleve kunsten, mens de selv er på farten ligesom, at KØS’ undervisning er rykket ud på perronen og ind i togkupéer. På museet kan publikum fordybe sig i en stor international udstilling med værker af danske og udenlandske kunstnere, der alle zoomer ind på personlige fortællinger om at befinde sig i transit. TRANSIT rummer også et debat- og avissamarbejde med Dagbladet Information, en publikation og et digitalt site itransit.dk med undervisningsmateriale, information om kunstprojekterne og indblik i processerne bag.

 Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Oliver Ressler, Too Big to Fail (2011) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Forsknings- og udstillingsprojektet er realiseret med primær støtte fra Nordea-fonde. Desuden er projektet støttet af: Knud Højgaards Fond, Køge Kyst og Statens Kunstfond. TRANSIT tager afsæt i et Post. doc. forskningsprojekt finansieret af Ny Carlsbergfondet og Statens værksteder.

Fernisering: Fredag d. 19 oktober, kl. 17-18 | Facebook event
Udstillingsperiode: 19. oktober - 18. november 2018.
Åbningstider: Torsdag - søndag: kl. 13-17 eller efter aftale.

 Oliver Ressler, There are no Syrian Refugees in Turkey (2016) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.

Oliver Ressler, There are no Syrian Refugees in Turkey (2016) på Sydhavn Station, installationsview, TRANSIT, KØS, foto: Mads Holm.