0
0
Back to All Events

MIA FRYK & SPACEGIRLS "CONCRETE CONSPIRACIES"


  • LETH & GORI, København 21B Absalonsgade København V, 1658 Denmark (map)

Udstillingen Concrete Conspiracies forener værker af Spacegirls og Mia Fryk, og sammen stiller de spørgsmål til hvordan vores omgivende rum påvirker hvordan vi relaterer til hinanden.

Udstillingen kombinerer betonskulpturer og objekter der er skabt på baggrund af det genkendelige byggede miljø omkring os. Skalaen er minimeret, men materialet brugt i hele installationen forbliver tro mod virkeligheden. Betonelementer er rekonstruerede til at udforske byens fysiske effekter, og herigennem udfoldes eksperimenter der handler om interaktion og intimitet. Byens netværk bestemmer, hvordan vi interagerer med hinanden, og det er i disse mellemrum, hinsides bygningers eksteriør, at installationen tager sit udgangspunkt.

Udstillingen undersøger disse rum, der opererer mellem byens facader og konturer som usynlige informationssystemer. Systemer der også styrer vores emotionelle historier - dette er den infrastrukturelle matrix hvori bygninger bor. Concrete Conspiracies udforsker arkitektur som en konspiration - som en hemmelig plan, der i fysisk forstand guider sociale handlinger og interaktioner.

Udstillingen kan opleves fra 11. august - 15. september
og vil være åben for offentligheden alle hverdage fra 09:00 - 17:30.

Earlier Event: August 5
UUNIT EXHIBITION & LAUNCH
Later Event: August 11
MISAKI KAWAI "ROMANTIC MELODY"