0
0
Back to All Events

MARIA MEINILD "A HUM"


  • Galleri Image, Aarhus Vestergade 29 Aarhus, 8000 Denmark (map)
Maria Meinild “A HUM,” 2019 (video still).

Maria Meinild “A HUM,” 2019 (video still).

Pressemeddelelse, december 2018

Igennem videoinstallation, fotografiske værker samt objekter udforsker Maria Meinild i udstillingen A HUM grænserne mellem selvet og “den anden” og mellem menneske og ikke-menneske.

Omdrejningspunktet i udstillingen er videoværket, hvori dukkeførere og objekter ses sammen i koreograferede bevægelser. Forholdet mellem mennesker, objekter og tilstande iscenesættes og udfolder sig i scener, hvor forbindelsen mellem individer og interpersonelle relationer undersøges. Situationerne i videoen er inspireret af psykodrama; en form for gruppeterapi som gør brug af teatralske elementer, hvor der arbejdes med spontanitet samt udforskning af følelser og adfærdsmønstre gennem rollespil.

Udstillingen som helhed understreger, hvordan sociale strukturer såsom fællesskaber og institutioner relaterer til en individuel erfaring. Dukken bliver en type hybrid mellem objekt og krop. Meinilds brug af dukke- og objektteateret kan bl.a ses som en metafor for vores forhold til kroppen som den eksisterer i, og påvirkes af, en accelererende økonomi og teknologi.

Torsdag d. 21. februar kl. 16 vil der være talk med Maria Meinild på Galleri Image.

Maria Meinild (f. 1984 i Sverige) kombinerer i sine værker metoder fra film- og teaterverdenen med undersøgelser af livets iscenesættelser, menneskers sociale adfærdsmønstre og vores forestilling om normalitet. Hun bor og arbejder i København, og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og Akademie der Bildenden Künste i Wien. Hendes værker har været vist i en række sammenhænge i Danmark og internationalt. Seneste udstillinger inkluderer; Kunsthalle Exnergasse, Wien; Kunsthal Charlottenborg, København; Galleri CC, Malmö; Galerie Les Territoires, Montréal og Künstlerhaus KM, Graz. Hun er for nyligt blevet tildelt residency ophold på Delfina Foundation i London og på ISCP i New York.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.

Fernisering: Fredag d. 11. januar, kl. 16-18 | Facebook event
Udstillingsperiode: 12. januar – 24. februar 2019.
Åbningstider: Tirsdag - søndag kl 13 - 17

Earlier Event: January 11
TRINE SØNDERGAARD "NEARER THE TIME"
Later Event: January 11
SALLY DAHLGAARDS "IKEA-KONGLOMERATET"