0
0
Back to All Events

LUISE SEJERSEN "TRESHOLD SPACES"


  • Eks-Rummet, København Prags Boulevard 61 København, 2300 Denmark (map)
Luise Sejersen, Evolving space II" 2018 (tempera på træ).

Luise Sejersen, Evolving space II" 2018 (tempera på træ).

Pressemeddelelse, januar 2018

EKS-RUMMET præsenterer: Threshold spaces
– en udstilling af Luise Sejersen

Titlen “Treshold spaces” henviser til liminale rum, hvor overgang til en anden tilstand eller transformation er muligt. Udstillingen af Luise Sejersen består af performancevideo og maleri, hvor det tekniske udgangspunkt er ikonmaleriet. Foruden at være ægtempera på træplade kan ikonmaleriets proces være en form for bøn og meditation, hvor man opnår en dybere forståelse af motivet. Ikoner har igennem tiden fungeret som repræsentationer af og døre til en anden dimension.

Luise Sejersen, "Blood Fountain Hill" 2018 (tempera på træ).

Luise Sejersen, "Blood Fountain Hill" 2018 (tempera på træ).

Luise Sejersen betragter samtidig ikoner som collager, der kan dekonstrueres. I malerierne fokuserer hun på de rumlige virkemidler og enkelte symboler som eksempelvis ildglorien fra persiske illustrationer, som her befinder sig et sted mellem helligt lys og forandringsskabende ild. Billederne har karakter af mentale rum som står åbne for beskueren. De låner fra flere kunst- og religionshistoriske perioder og disse møder skaber mulighed for at reflektere over kollektive spirituelle og mytologiske symboler. I performancevideo undersøges symboler og udtryk med kroppen.

Luise Sejersen er uddannet billedkunstner fra Valand Academy of Fine Arts og tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2014.

Hun har tidligere undersøgt vilkår for spiritualitet i den nordiske samtid og ofte indgår tilegnelse af andre spirituelle/kulturelle praksisser som f.eks. zar og sufidans og græsk ikonteknik. Idéen til udstillingen er opstået under et ophold på Det Danske Institut i Athen i efteråret 2018, hvor hun studerede førmoderne religiøse billeder fra antikken, den byzantinske periode og osmannisk tid.

Udstillingen er støttet af Knud Højgaards Fond og Københavns Kommunes Billedkunstudvalg.

Fernisering: Lørdag d. 12. januar, kl. 14-17 (Facebookevent).
Udstillingsperiode: d. 13.-20. januar, 2019.
Åbningstider: Onsdag-fredag kl. 15-18, lørdag-søndag kl. 14-17 (eller efter aftale).

Earlier Event: January 12
DITTE EJLERSKOV "BASE REALITY"
Later Event: January 17
ONEACRE.ONLINE "CATALOGUED OBJECTS"