0
0
Back to All Events

LOUISE HAUGAARD JØRGENSEN "MODTAGERFELT"


  • Encore, København Heinesgade 13 København N, 2200 Denmark (map)
encore ingenafstand skærmbillede-1000.jpg

til udstillingen Modtagerfelt viser Louise Haugaard Jørgensen værket Ingenafstand. til fernisering vil Claus Haxholm og Kristoffer Raasted med opførslen af et lydværk reflektere over ’Ingenafstand’ og Lea Marie Løppenthin vil i en live-transmitteret oplæsning gå i dialog med værket lang-distance fra Bruxelles, hvor hun nyligt har installeret sig.

med ’ingenafstand’ har Louise Haugaard Jørgensen foretaget en radikal omformulering af sit tidligere værk ’Modtagerfelt’. det oprindelige værk, som er en permanent installation i Skovsnogen ved Herning, som blandt andet består af en fem meter lang træhytte har måttet udsættes for en dramatisk tilpasning til encores vindue på Nørrebro. på den vis artikuleres de temaer, som både den oprindelige og den genarbejdede version af værket arbejder med, endnu klarere. værket beskæftiger sig med vores grænsedragning mellem inde og ude, kultur og natur samt om levende processer i naturlige og arkitektoniske rum, og peger på det forfald, som vi ikke kan gardere os imod bag væggene i vores stuer.

udstillingen er åben fra d. 8. oktober - d. 5. november, 2017.
alle er velkomne til fernisering søndag d. 8. oktober kl. 14–17.

IMG_1341red-1000.jpg

Om værket (af Louise Haugaard Jørgensen)
Værket har titlen Ingenafstand og består af en papier mache skulptur af avispapir fra Børsen, uden tryk, og en tekst som sættes op på ruden med sort folie.

I 2014 lavede jeg det stedsspecifikke værk Modtagerfelt i Skovsnogen, som bestod af flere dele: En træhytte med malerier på gulvet og to kobberskilte med poetiske tekster, en hængende kobberskulptur mellem to træer og en performance, som blev opført til værkets åbning. Det er på baggrund af dette værk, jeg er blevet inviteret til at udstille hos Encore. Værket i skoven beskæftiger sig med vores grænsedragning mellem inde og ude, kultur og natur, og forsøger at give en mere nuanceret optik, som peger på de uregelmæssigheder der hverken passer i den ene eller den anden kategori. Hvordan kan man fx definere det kulturelle/ det kunstige, hvis mennesket også er et dyr?

Men Modtagerfelt har altså en fysik, hvis dimensioner ikke tillader at det bliver vist i Encore, og jeg har derfor udviklet en ny formulering af værket, som fysisk består af andre elementer. Modtagerfeltet har så at sige måttet tilpasse sig Encores kulturelle indelukke, formere sig immaterielt, sende fjerne slægtninge som stedfortrædere. Det nye værk, som har titlen Ingenafstand, baserer sig på to centrale elementer fra værket i skoven, som er transformeret og eroderet: For det første teksten fra det ene kobberskilt og for det andet træet som materiale.

Teksten er i værket i skoven graveret på kobber, men optræder nu på Encores rude. Teksten taler om et levende processer i naturlige og arkitektoniske rum, og peger på det forfald, vi ikke kan gardere os imod i vores stuer. Der er trygt og tørt, men faldet findes stadig.

På vinduet fremstår teksten som en ”digital håndskrift”, og er udført med en mussepen, der omdanner bevægelser over mussefladen til streger på skærmen. Denne metode giver en vis friktion og resulterer i en krampagtig, degenereret og svært læselig skrift. Et typografisk forfald.

Desuden forekommer teksten på vinduet fragmenteret, ord er udeladt, sætninger brudt op og nye forbindelser opstår mellem tekstens dele.

Det andet element, som er viderebragt fra værket i skoven, er træet: Det udgør både materialet, som store dele af Modtagerfelt er bygget af, og skaber samtidig det rum som værket er installeret i. I Ingenafstand er træet til stede som stærkt forarbejdede træfibre i avispapiret. Dette materiale er både forarbejdet mekanisk og kulturelt og forekommer fjernt fra sit ophav – træerne i skoven. Denne afstand sættes på spidsen med titlen Ingenafstand, som netop problematiserer segmenteringen af verden i kultur og natur.

IMG_1356red-1000.jpg

Teksten som den fremstår på skiltet i Modtagerfelt

INGENAFSTAND

I skoven ligger tingene i lag inden i hinanden – alting vælter, regner, fordamper flerstemmigt, i en takt uden poler – samtidig: kroppens celleslag. Det hele trækkes mod et fælles centrum, som bestyres af tungeste kæmpe indenfor rækkevidde. Imens filtrer luften sammen i forskellige tempi: faldet starter allerede på vej op og fortsætter i en bevægelse næsten uden varighed mellem stammernes vertikale og tingenes kolossale. Væksten strammer om kadaveret og bevæger sig udad – ænser ingen kanter intet tøj. Jeg’et lækker fra et sted på grænsen; det er fuldstændig gennemblødt.

Det forholder sig ligesådan mellem vægge. Alting trækker i hinanden, og bevægelser er hele tiden i gang med at ske i overflader, bag gardiner, under maling, i lufttætte sikkerhedsbeholdere, filtrer, magnetisk og og og. Jeg vågner pludselig ved en høj lyd og sætter mig op i sengen.

På væggen ved mine fødder hang en to meter bred og halvanden meter høj Pink Floyd Dark Side of the Moon plakat, som jeg satte op med tape og elefantsnot den dag jeg flyttede ind. Den har lænet sig mod gulvet og nu, tre år senere, er den landet.

IMG_1346red-1000.jpg

Den nye tekst til vinduet i Encore

tingene regner, fordamper flerstemmigt
i en takt uden poler – samtidig kroppens celleslag
det hele mod et fælles centrum som bestyres af tungeste kæmpe indenfor rækkevidde
                     faldet starter på vej op og fortsætter næsten:  
stammernes vertikale
tingenes kolossale

væksten udad – ænser ingen kanter
intet tøj
det er fuldstændig gennemblødt

i overflader, bag gardiner, under maling, i lufttætte sikkerhedsbeholdere, filtrer, magnetisk og og og
jeg vågner pludselig ved en høj lyd og sætter mig op i sengen

en to meter bred og halvanden meter høj Pink Floyd Dark Side of the Moon plakat har lænet sig mod gulvet og nu, tre år senere, er den landet

Earlier Event: October 7
GRUPPEUDSTILLING "KODAK"