0
0

LOTTE ROSE KJÆR SKAU "SO HOLD ME MOTHER B"


  • Kvit Galleri, København 31C Blågårdsgade København N, 2200 Denmark
Lotte Rose Kjær Skau "Fire Gule Digital Pletter", 2016 (digital maleri i 3D miljø).

Lotte Rose Kjær Skau "Fire Gule Digital Pletter", 2016 (digital maleri i 3D miljø).

En berøring af sindet, en video på nettet, digital nærhed, ukendt ophav? Lotte Rose Kjær Skau reflekterer i sin første soloudstilling i Danmark over, hvordan internettet som en strøm af følelser påvirker os i en tid, hvor vi er i konstant digital kontakt.

Udstillingen står samler med sit formål om at fysiskgøre det elektroniske og består af en blanding af digitale malerier og animationer, der fremstår som abstraktioner over fysiske og virtuelle minder.

Hovedværket er en 120x120x20cm installation, der refererer til webapplikationer og står som et fysisk resultat af digitaliseringen. Værket agerer et motherboard eller altar piece i udstillingsrummet, omgivet af teknologiske og fysiske ofringer. Mere end en forherligelse af det digitale bliver værket en ritualisering af den virtuelle udvikling.

Udstillingens navn er en reference til den amerikanske performancekunstner og musiker Laurie Andersons sangværk ”O'Superman” fra 1981. I værket smelter elektronisk manipulation og fysisk omsorg sammen, når Andersons metalliske, manipulerede stemme transcenderer følelsesskalaen med sætningen 'So hold me mom /... in your electronic arms.’ På samme måde interesserer Lotte Rose Kjær Skau sig for at vække en omsorg og varme for kølige digitale handlinger med udstillingen.

Lotte Rose Kjær Skau "Everything Twice", 2014 (digital collage, print).

Lotte Rose Kjær Skau "Everything Twice", 2014 (digital collage, print).

Lotte Rose Kjær Skau (f. 1984) har en MA i lydkunst fra London College of Communication og har tidligere haft soloudstillinger på IMT London og Felt Galleri i Bergen, såvel som været del af gruppeudstillinger på bl.a. Gl. Strand i København og The Manchester Contemporary i Manchester. I 2015 modtog hun juryprisen på Charlottenborgs Forårsudstilling for video- og lydværket 'How To Get Somewhere'. Hendes videoværk 'me_sunflower' (2014) er blevet featuret i antologien 'Mass Effect' – Art and the Internet in the Twenty-First Century udgivet af New Museum, New York.

Fernisering: Fredag d. 17. marts, kl. 17-22 | Facebook event
Mere information: Kvitgalleri.com

Lotte Rose Kjær Skau "Poise", 2016 (digital maleri).

Lotte Rose Kjær Skau "Poise", 2016 (digital maleri).