Back to All Events

LARS CHRISTENSEN, LARS DAN & HENRIK MENNÉ "WHEN THE SUBSTANCE CONTROLS"


  • Galleri Tom Christoffersen, København Skindergade 5 København, 1159 Denmark (map)
Lars Dan: Uden titel, 2015-18, Olie på lærred,100 x 80 cm.

Lars Dan: Uden titel, 2015-18, Olie på lærred,100 x 80 cm.

Pressemeddelelse, juni 2018

I Lars Christensens nye værker er der fokus på materialitet og minimalisme. Lærrederne er håndslebet mange gange så overfladen fremstår helt glat som marmor - men også støvet og mat og i kontrast til den glatte og skinnende farve der bryder lærredet. Den spartanske gennemhulning med større materialevolumen styrker fornemmelsen af malingen og lærredets struktur, samt ikke mindst selve gennembrydningen. Farven markerer selve handlingen mere end den opfylder et æstetisk mål og malingen spiller hovedrollen som sig selv og ikke i tjeneste som afbildning eller abstraktion.

Lars Christensen: Organic object#03 (blue, cobolt blue, ultramarine). Akryl/lærred, 30x30x4 cm, 2018.

Lars Christensen: Organic object#03 (blue, cobolt blue, ultramarine). 
Akryl/lærred, 30x30x4 cm, 2018.

Hos Lars Dan er det på en måde tyngden af malingen og processen der spiller hovedrollen. Det er lag på lag af maling til værket får en markant dybde og derved en fysisk manifestation som påvirker både krop og syn hos betragteren. Kompositionen er nærmest suspenderet og man har ingen fikspunkter at forholde sig til i den eksplosive kakofoni af farver og oplevelsen af værket ændrer sig på fascinerende vis hver gang.

Forsøget har været et tilbagevendende motiv i Henrik Mennés praksis. De fleste værker starter med udgangspunkt i et forsøg, hvor en enkel handling gentages og med tiden producerer et objekt i ophobet materiale, eller danner spor i et materiale.. Processerne er næsten altid ret low-tec og principperne, forsøget er organiseret ud fra, er synlige. Med denne ramme undersøges forholdet mellem system og tilfældighed, hvordan maskinen kan udfoldes som mental figur og maskinens indbyggede paradoks mellem kontrol og kontroltab. Anordningen til udstillingen, Multi Power 90L, ligger sig fint i tråd med ovenstående og fortsætter en retning som indholdsmæssigt vil have visse paralleller til DIY-kulturen med dens ønske om at forstå de apparater som vi omgiver os med og bruge dem på nye måder.

Henrik Menné: Multi Power 90L. Støvsuger, postkasse, sækkevogn, grillspydsmotor, murerbaljer, ventilator, jern og elektronik. 210x80x60 cm, 2017.

Henrik Menné: Multi Power 90L. Støvsuger, postkasse, sækkevogn, grillspydsmotor, murerbaljer, ventilator, jern og elektronik. 210x80x60 cm, 2017.

Lars Christensen (f. 1972, DK) er uddannet fra College of Art and Design, Kolding 1990-1995 og College of Art and Design, Leeds 1994-1995. han har haft soloudstillinger på bl.a. Bendixen Contemporary Art, Traneudstillingen og Anne Mosseri-Marlio Galerie i Zürich. Desuden har han deltaget i gruppeudstillinger på Gl. Strand, Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning og Statens Museum for Kunst. Han er repræsenteret af Anne Mosseri-Marlio Galerie i Zürich.

Lars Dan (f. 1960) er er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1982. Repræsenteret på bl.a. Louisiana, Kobberstiksamlingen (SMK) og Kunsten i Ålborg. Han har utallige udstillinger sig både nationalt som internationalt og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling som 15årig.

Henrik Menné (f. 1973, DK) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002. Blandt hans soloudstillinger tæller New Products, 2016, Ting og Sager på Galleri Tom Christoffersen (2012), Live i Ringsted Galleriet (2009), og Krognoshuset /Kunstforeningen Aura i Lund (2008). Henrik Menné har desuden lavet udsmykninger som Green Lighthouse Instrument (2009) på Københavns Universitet og skulpturen Cylinder (2008) i Eventyrhaven i Odense.

Fernisering: Søndag d. 1. juli, 2018, kl. 14-16.
Udstillingsperiode: d. 2. juli – d. 11. august, 2018.

Earlier Event: July 1
ALEX MØRCH "FE"