0
0
Back to All Events

LANCERING: AF·ART #8

  • Wonderland Art Space, København Lykkesholms Alle 27 Frederiksberg, 1911 Denmark (map)
IMG_9461.JPG

Pressemeddelelse, februar 2019

Vi er stolte af at kunne præsentere den 8. udgave af kunstmagasinet AF·ART, som udkommer fredag den 8. februar. I denne anledning inviterer vi til en festlig aften hos Wonderland Art Space, hvor vi skal fejre magasinet og alle de bidragsydere og kunstnere, der har været med til at gøre det muligt!

I den nye udgivelse bevæger vi os side om side med kunstnere og skribenter gennem forskellige stadier i deres proces – fra noteform og spæde idéer til færdigt materiale i atelieret, i udstillingsrummet og på de trykte sider. Kunsten har den egenskab, at den kan tage sin beskuer med på en sanselig rejse, og i denne udgivelse har vi samlet artikler og gallerier, der tager dig vidt omkring i landskabet af uudforskede idéer og potentiale. Vi er enormt stolte over resultatet og kan ikke vente med at vise det frem!

AF·ART er et dansk kunstmagasin, der gennem kunstfaglige artikler, portrætter og reportager skaber friske perspektiver på emner inden for samtidskunsten og historien, den er et led af. Vi præsenterer spirende kunstnere gennem gallerier af deres værker og samtaler om deres praksis. Således udgiver vi værker og idéer af uetablerede kunstnere som kunstformidlere, hvis arbejde fortjener det bredere publikums opmærksomhed. Vi håber at se jer til en kold øl på Frederiksberg i det dejligste selskab. Esther Urioste samt medlemmer af AF·ART teamet og udvalgte kunstnere, vil stå for lækre toner på denne fredag aften.

Vi håber på at se jer!

De bedste hilsner, Redaktionen på AF·ART

Releasefest: Fredag d. 8. februar, kl. 16-00 | Facebook event
Find mere info på www.afartmagazine.com