Back to All Events

KRISTIAN B. JOHANSSON "SKISMA"


  • Bladr, København Griffenfeldsgade 27 København, 2200 Denmark (map)
Kristian B. Johansson "SKISMA."

Kristian B. Johansson "SKISMA."

Pressemeddelelse, juni 2019

Bladr er stolte af at præsentere en spritny kunstnerbog og tilhørende udstilling af billedkunstner Kristian B. Johansson.

SKISMA viser et udsnit af motiver med religiøse konnotationer fra bøger, som Johansson har fundet på sine rejser i blandt andet Rusland, Tyskland, USA og Myanmar. Han har dykket ned i ældre tryksager og kopibøger, hvor trykkene er utydelige eller korrumperet, og har brugt scanneren som sit kamera. Derved tilføres endnu et lag af mulighed for fejl og mangler, og forandring. En transformation som for kunstneren er en æstetisk og intellektuel kvalitet. Udgivelsen består af sorte stenciltryk og er i et oplag af 50 eksemplarer. De udstillede værker er aluminiumindrammede inkjetprints i lav opløsning.

Kristian B. Johansson (f. 1985) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2013. Johansson har udstillet i ind- og udland, bl.a. i Odense, København, Berlin, New York, Ankara og Stockholm. Johansson har sammen med Wilfred Wagner grundlagt trykkeriet/forlaget KLD Repro og kører derudover også KBJ Publishing.

Udstillingen er støttet af Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst.

Fernisering: Torsdag d. 13. juni, kl. 17-20 | Facebook event
Udstillingsperiode: 13. juni - 28. juni 2019.
Åbningstider: Tors-fre: kl. 15-18, lør: kl. 11-15 (eller efter aftale: hejbladr@gmail.com).

I samarbejde med LOKALE, Bladrs nabo, holder Bladr ekstraordinært åbent søndag d. 16. juni, hvor vi byder på kaffe og kage. Kunstneren vil være til stede og uddyber gerne sine arbejdsmetoder.