0
0
Back to All Events

KNUD ODDE


  • BORCHs Butik, København Bredgade 22, kld. 1260 København Denmark (map)

Knud Odde havde sit første samarbejde med Niels Borch Jensen Værksted for Kobbertryk for 30 år siden. Det seneste samarbejde har resulteret i 21 tryk, hvor Odde primært har ladet sig udfordre af arbejdet med træsnit og eksperimenteret med traditionelle teknikker som akvatinte og chine-collé.

Én serie består af 9 træsnit: Enkle figurer på en farvet monokrom baggrund. Blandt de nye tryk er også mindre landskabsmotiver samt en række portrætter. Typisk for Odde består persongalleriet af såvel fiktive figurer som historiske personer fra kunstens, filmens, musikkens og litteraturens verden. 

Knud Odde er født på Stevns i 1955. Han er maler og grafiker. Siden debuten på Charlottenborgs Efterårsudstilling i 1982 har Odde udstillet i et væld af sammenhænge. Knud Odde er repræsenteret på bl.a. ARoS, Kastrupgaardsamlingen, Moderna Museet, Stockholm, Esbjerg Kunstmuseum, HEART Herning Museum of Contemporary Art og Statens Museum for Kunst.

Et udvalg af Knud Oddes grafiske værker kan ses på vores hjemmeside.

BORCHs Butik viser og sælger original grafik af førende danske og udenlandske kunstnere. Alle tryk er udført hos Niels Borch Jensen Værksted for Kobbertryk og findes kun i begrænset oplag.

Fernisering: 2. december kl. 17-19.
Udstillingsperiode: 2. december 2016 - 12. januar 2017.
Åbningstider: Tirsdag - fredag kl. 12-18. | Lørdag kl 11-16.

Earlier Event: December 1
EKTA & EROSIE "SOON FORWARD"
Later Event: December 8
GRUPPEUDSTILLING "I'M EVERY WOMAN"