Back to All Events

KAMPSTART KL. 19.00: ANU RAMDAS

  • Skjold Contemporary - BK Skjold, København Per Henrik Lings Allé 10 København, 2100 Denmark (map)
Anu Ramdas, Out of Context - Into Another.

Anu Ramdas, Out of Context - Into Another.

Pressemeddelelse, august 2019

Torsdag den 12. september inviterer Skjold Contemporary indenfor til den tredje af fire aftener i 2019 under parolen: Kampstart klokken 19.00. Kunstnerne er underlagt følgende benspænd: 2x45 minutter i omklædningsrum nr. 6. Mellem de to halvlege skal der være en pause på 15 minutter.

Overgangen fra dyret til menneskets sidste udviklingsstadium, før det “rigtige” menneskeriges tilværelseszone, er kampen for tilværelsen, som et udtryk for dyrerigets herskende hovedfaktor, “det dræbende princip”, der i vid udstrækning dikterer de levende væsener at måtte dræbe for at leve. Væsenet i dyreriget påvirkes ikke af finere bevidsthedsnuancer, men er kun modtagelig for grovere former for påvirkning. Disse realiteter har jordmennesket efterhånden lært at opfatte som “det onde”. Derfor betragtes dyret i princippet som et sovende væsen, der skal vækkes, og når denne vækkelse er tilendebragt, er individet ikke længere et dyr, men et rigtigt menneske. Det jordiske menneske er et overgangsvæsen mellem egentlig dyr og egentlig menneske, altså et degenerende dyr og et blivende menneske, derfor befinder det sig i et grænseområde mellem den fysiske og den åndelige verden.

Out of Context – Into Another er en performance af Anu Ramdas, der inviterer de besøgende til at bidrage med tålmodighed, stilhed og opmærksomhed. En mytisk figur; halvt dyr, halvt menneske vil være omdrejningspunktet og akkompagneres sidst på aftenen med et lydstykke. Et spejl og de besøgendes deltagelse vil være den transformative agent for overgangen. Der er som sådan ingen forbindelse til fodbold, men derimod et tankespring omkring hvad et omklædningsrum også kan være.

Tilmelding: Det er gratis at deltage, men vi har blot 22 pladser i omklædningsrummet, så tilmeld dig på mail til frankalt@hotmail.com - Der vil være mulighed for at nyde en øl eller vand under Anu Ramdas performance i omklædningsrummet eller i pausen på Østerbro Stadion.


Skjold Contemporary er fodboldklubben BK Skjolds indspark på den københavnske kunstscene. Herfra vil kunstneriske initiativer, underlagt benspænd fra fodboldens verden, udspringe.

Med Skjold Contemporary ønsker BK Skjold at byde samtidskunsten indenfor. Vi ønsker at iscenesætte kunstneriske udspil til refleksion for klubbens medlemmer og andre, der måtte lægge vejen forbi. Vi arrangerer udstillinger samt kunstrelaterede begivenheder, og vores ambition er at præsentere samtidskunst af høj kvalitet. Fodboldklubber er generelt meget endimensionelle omkring fodbold - det ønsker vi at ændre. Hos BK Skjold arbejder vi for at skabe en urban fodboldklub, som afspejler København, og som kan bygge bro mellem sport, kunst, kultur og socialt arbejde.

Skjold Contemporary har hjemmebane i omklædningsrum nr. 6 på Østerbro Stadion.

I 2019 afholder Skjold Contemporary 4 aftenarrangementer under parolen: Kampstart kl. 19.00. Her vil vi udfordre fire kunstnere til hver især at iscenesætte en aften med følgende benspænd: 2x45 minutter i omklædningsrum nr. 6. Mellem de to halvlege skal der være en pause på 15 minutter. 

Skjold Contemporary kan følges på Facebook og Instagram.

Program for Kampstart kl. 19.00