0
0

KADK AFGANGSUDSTILLING VINTER 2017


  • KADK, København 51-53 Danneskiold-Samsøes Allé København, 1434 Denmark
Foto: KADK

Foto: KADK

Kan man indrette museer, der giver mening for de blinde? Kan man bygge børnevenlige asylcentre? Kan gamle håndværkstraditioner skabe ny sammenhængskraft i unge og urbane bydele? Svaret er et rungende ja! Kom til afgangsudstilling på KADK fra d. 27. januar, og se 48 nyuddannede arkitekter og designeres innovative løsningsforslag på en række af verdens udfordringer.

Det skinner klart igennem at parametre som socialt engagement og bæredygtighed betyder noget for vinterens kandidater. Blandt afgangsprojekterne ses for eksempel et museum for blinde og et asylcenter med rum til leg og læring, samt flere projekter der søger at forankre fornyelsen af dansk arkitektur og dansk møbeltradition i grønne og bæredygtige principper: Et projekt tager udgangspunkt i møbler fremstillet af lokale danske materialer, mens et andet undersøger hvordan man kan forbedre recirkulering af polstrede møbler ved hjælp af nye tektoniske samlingsteknikker.

KADK's kandidater giver med deres afgangsprojekter nye bud på, hvordan design og arkitektur kan være med til at udvikle og forbedre det samfund og den verden vi lever i.

Fernisering: Fredag d. 27. januar, kl. 16-19 | Facebook event
Udstillingen kan ses: 28. januar - 5. marts 2017, alle dage kl. 11-18.