0
0
Back to All Events

JOS DE GRUYTER & HARALD THYS "KONKURS EKSPERTEN"


  • Kunsthal Aarhus, Aarhus J. M. Mørks Gade 13 Aarhus C, 8000 Denmark (map)
 Courtesy dépendance, Brussels. Foto: Kristien Daem.

Courtesy dépendance, Brussels. Foto: Kristien Daem.

Pressemeddelelse, oktober 2018

Kunstnerduoen Jos de Gruyter (f. 1965) og Harald Thys (f. 1966) præsenterer deres første institutionelle udstilling i Danmark i Kunsthal Aarhus. I de tredive år, de har arbejdet sammen – fra deres første møde på Sint Lucas University College of Arts i Bruxellex i 1987 – har Jos de Gruyter og Harald Thys formet et heterogent og komplekst korpus af værker. De har inkluderet blandt andet video, tegning, skulptur, installation og performance i deres arbejde.

I Kunsthal Aarhus forfølger de deres nuværende interesse og producerer en ny serie af 17 små skulpturelle hoveder lavet af gips, falsk hår og maling, der vil indgå i en allerede eksisterende værksamling. Ansigterne bliver placeret på små hylder i hele udstillingslokalet. De 3D-printede gipsansigter af internationale politikere, diktatorer, B-film-skuespillere, venner, mordere, mordernes ofre, offentlige kendte og genkendelige figurer, levende og døde historiske personer er præsenteret uden nogen form for hierarki eller moralsk dom. Ligegyldigt hvad deres historiske betydning eller rolle er, så fremstår de alle lige (lige skræmmende og lige uskyldige), flade, ubevægelige og stereotype.

Udstillingen er akkompagneret af en bog, der rummer beskrivelser og fotografier af alle 43 portrætterede mennesker og deres historier.

Fernisering: d. 26. oktober, kl. 17-19.
Udstillingsperiode:
d. 26. oktober, 2018 – d. 6. januar, 2019.