0
0
Back to All Events

JONAS HANDSKEMAGER & MADS JUEL "COURAGE AFTERNOON"


  • Udstillingsstedet Sydhavn Station, København Ernst Kapers Vej 1 København, 2450 Denmark (map)

Pressemeddelelse, maj 2018

Udstillingen Courage Afternoon (Eftermiddagens Mod) tager udgangspunkt i tyveriet som en aktiv handling, en handling der succesfuldt opnås i det usynlige, men blotlægges og synliggøres i udstillingen på Sydhavn Station.  

Courage Afternoon tager udgangspunkt i de værktøjer, som gøres brug af ved et tyveri og omkredser et menneskes frigørelse, i fald den afviger fra den kollektive samvittighed. Dette formgives i forskellige fotografiske metoder og i skulptur.

Eftermiddagen er tidspunktet på dagen, hvor det lille mod samler sig og man henfalder til småkriminalitet. Som folk forlader kontoret eller daginstitutionerne og skynder sig ud i almenrummet, bliver myldretiden et bindeled mellem mennesker. Et tidspunkt, hvor man kunne forestille sig, at flere fiktive handlinger løber sammen i ét. 

Inde i udstillingsrummet forsøges at synliggøre en overskridelse mellem det simultane, hvor flere steder og tider løber ind og ud mellem hinanden og danner kredsløb. Ude i ankomsthallen, i de 15 plakater, vil der snarere forekomme en mere eller mindre synlig dialog, en række anstrøg, som for nogen blot vil være ”et landskab i tusmørke” (Tyvens Dagbog (1949), Jean Genet).

Jonas Handskemager (f. 1987) er nuværende Masterstuderende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi – Billedkunstskolerne (2013-2020) og deltog i Maumaus - Independent Study program, Lissabon (2017). Han har deltaget på udstillingen Overgang, Museum Ovartaci, Riskov, Århus (2018), Buds are breaking, Bådehavnsgade, København (2018), Forårsudstillingen, Kunsthal Charlottenborg, København (2015) og soloudstillingen Freeways, KBH Kunsthal, Krabbesholm, Skive (2015).

Mads Juel (f. 1990) er uddannet fra Konsthögskolan i Malmö (2012-2017), The HISK - Hoger Instituut voor Schone Kunsten, Gent (2016), The Cooper Union School of Arts, New York (2014) og indtrådte som nyt medlem af Udstillingsstedet Sydhavn Station i februar 2018. Han har senest udstillet ved pro temp på Nicolai Wallner Gallery, Købenahvn (2018), Wadström Tönnheim Gallery, Malmö (2018) og ved Edstrandska Stiftelsens Stipendiatudstilling, Malmö (2017).

Velkommen til udstillingen på Sydhavn Station.

Fernisering: fredag den 1. juni. 2018 kl. 16 – 21.
Åben: 2. juni - 1. juli, torsdag - søndag kl. 13 - 17.

Støttet af Statens Kunstfond.


Samme dag holdes der fernisering på Malou da Cunha Bangs værk Tilskuere i billboardet, som kan ses døgnet rundt under S-togsbanen ved Sydhavn Station frem til 5. juli 2018. 

Tilskuere
- En billboard-udstilling af Malou da Cunha Bang

Billboardet kan ses døgnet rundt under togbroen indtil 5. juli 2018.

Hvad kan man finde i distancen som tilskuer. Det synes umiddelbart som en passiv tilstand, en betragtning af omgivelserne, som så efterfølges af tvivl eller tro. Men det at se er en aktiv handling, og i selve det at se ligger der en skepsis. Ordet refererer til visuel perception, det at observere, det at undersøge. Billedet peger på sig selv, og på det at se. Forbilledet for mit tryk, er et fotografi jeg har taget på et tidspunkt, derefter er det overført det til en kobberplade. Teknikken for det grafiske tryk er mezzotinte, som er en negativ fremkalden af motivet, lyset skrabes frem på pladen.

I 2015 udlånets Fiskerkonen, Charles Svejstrup Madsens statue fra Gl. Strand, til Sydhavn Station og skaber, for en periode, en grobund, for en række skiftende udstillinger. Et billboard for midlertidig kunst.

Malou da Cunha Bang (født i 1982), er uddannet ved Kungl. Konsthögskolan i Stockholm og bor og arbejder i København og Malmø. Malou er den anden kunstner i rækken af de nye medlemmer i Udstillingsstedet Sydhavn Station til at udstille i billboardet.

Fernisering: Fredag d. 1. juni 2018, kl. 16 – 21.
Billboardet kan ses døgnet rundt under togbroen indtil 5. juli 2018.
 
Billboard-udstillingerne er støttet af Statens Kunstfond.