0
0
Back to All Events

JILLIAN MAYER "SLUMPIES"


  • Kunsthal Aarhus, Aarhus J. M. Mørks Gade 13 Aarhus, 8000 Denmark (map)
 Jillian Mayer “Slumpies.“

Jillian Mayer “Slumpies.“

Pressemeddelelse, november 2018

Den anerkendte, amerikanske kunstner Jillian Mayer udstiller 13 farvestrålende, uhøjtidelige skulpturer i Kunsthal Aarhus Skulpturpark, som på hysterisk afslappende vis tydeliggør relationen mellem mennesket og dets bedste ven: Smartphonen.

I værkserien Slumpies kan man sidde, stå eller slænge sig, mens man bruger sin telefon. ”Slumpies er designet til både din krop, dine tanker og din mobil,” fortæller Jillian Mayer. Det er en skulpturel løsning, der ”letter menneskekroppen fra opgaven med at holde egen nakke samtidig med, at den imødekommer vores evigt øgede relation til menneskehedens bedste opfindelse.”

Ny forskning viser, at vi i dagligt gennemsnit bruger 4,7 timer på vores smartphones. Mayer undrer sig over, at det ikke har forøget produktionen af fysiske strukturer, der understøtter den smartphone-anvendende krop. I skupturparken kan besøgende og forbipasserende interagere direkte med skulpturerne og opleve, hvordan kunst kan synliggøre vores adfærd og komme med løsninger på nye strømninger og behov. Slumpies vil være tilgængelig uafhængigt af Kunsthal Aarhus’ åbningstider.

Om kunstneren
Jillian Mayers (USA, 1986) værker har været udstillet på Museum of Modern Art i New York, The Museum of Contemporary Art i North Miami, The Montreal Biennial og Solomon R. Guggenheim Museum i New York. Mayer har bl.a. modtaget den prestigefulde Capital Fellowship (2015), The South Florida Cultural Consortium Visual/Media Artists Fellowship (2011 og 2014) Cintas Foundation Fellowship i 2012, og blev kaldt et af de “25 New Faces of Independent Film” af Filmmaker Magazine.

Slumpies
Består af i alt 13 værker. De har været udstillet på dette års Roskilde Festival samt på Ofelia Plads i København. Værkerne er alle skabt i 2018 og lavet af styrofoam, jesmonite, fibreglass sheets, epoxy resin, acrylic, pigment mixed into epoxy resin og plywood.

Earlier Event: November 10
DO HO SUH "KORRIDOR"