0
0
Back to All Events

JACOB REMIN "HARVESTING THE RARE"


  • Overgaden, København 17 Overgaden Neden Vandet København, 1414 Denmark (map)

Med udstillingen Harvesting the Rare Earth præsenterer Jacob Remin et spekulativt nær-fremtidsscenarie, hvor mineselskaber høster sjældne jordarters metaller med genetisk modificerede organismer.
 
Sjældne jordarters metaller er en essentiel del af vores elektroniske udstyr og infrastruktur, og det stigende forbrug kræver stadig større ressourcer til produktion af teknologien. Det er umuligt at forestille sig vores nuværende samfund uden brug af sjældne jordarter, og selve udvindingen har store miljømæssige konsekvenser og giver anledning til bekymring. En alternativ kilde til de sjældne jordarter er genudvinding af materialer fra udtjent hardware, også kendt som e-waste.
 
På gigantiske lossepladser fulde af alverdens teknologiske vragdele sorteres og høstes allerede ædelmetaller og data i resterne fra den globale elektronik-produktion. Udstillingen Harvesting the Rare Earth portrætterer en verden, hvor mineselskaber har udviklet genetisk modificerede organismer til at høste sjældne jordarters metaller for så at genanvende disse i produktionen af nye devices.
 
I dette hybride landskab bestående af modificeret biologi, udtjent teknologi, metaller og mineraler møder man optagelser fra verdens største elektroniklosseplads, Agbogbloshie i Ghana og en simulering af en e-waste kirkegård, hvor genmodificerede sommerfuglelarver kravler rundt for at høste metallerne.
 
I en udveksling mellem konkrete og spekulative problematikker undersøger Harvesting the Rare Earth de økologiske og menneskelige konsekvenser som følge af vores nuværende teknologiske forbrug og afhængighed af samme.
 
Jacob Remin er kunstner og er uddannet ingeniør og interaktionsdesigner. Han arbejder tværfagligt med fokus på forholdet mellem mennesker og teknologi. Hans værker udfolder sig ofte i mødet mellem lys, rum, komposition og interaktion. Senest har han udstillet på DIAS kunsthal (2016) med Cloud Computing, en undersøgelse af de psykologiske og materielle konsekvenser ved vores skybaserede digitale liv.

Fernisering: fredag d. 27. januar kl. 17-20.
28. januar – 19. marts 2017.

Earlier Event: January 27
KADK AFGANGSUDSTILLING VINTER 2017
Later Event: January 27
RIKKE BENBORG "HYSTERICS"