0
0

JACK TAYLOR "BONK, CLINK, DIT, SLAP"


  • Non-Space, Aarhus 11 Rosensgade Aarhus, 8000 Denmark

Kunsten at oversætte lyd til grafik

Engelsk illustrator udforsker grænselandet imellem grafiske udtryk og auditive reaktionslyde i samarbejde med dansk lydkunstner.

Udstillingen Bonk, Clink, Dit, Slap præsenterer en auditiv udforskning foretaget af grafiker og illustrator Jack Taylor (UK) under sit residency hos kulturplatformen Non-Space i Rosensgade. I de seneste uger har Jack arbejdet intensivt med oversættelsen af lydsprog til grafiske illustrationer, som har ledt til et samarbejde med lokal lydkunstner Xenia Xamanek Lopez, fra Dansk Institut for Elektronisk Musik (DIEM).

Det er første gang Jack Taylor udstiller sine værker i Danmark, men han har base i både Berlin og London. Leder af Non-Space, Ari Marteinsson, har høje forventninger til Jack Taylors arbejde, da udstillingen med den engelske kunstner i Non-Space bliver en forsmag på forårets program – der vil facilitere en perlerække af lokale og internationale eksperimenterende kunstnere. Ari udtaler: “Jacks grafiske univers er unikt, og vi er beærede over, at han afprøver nye teknikker under hans residency hos Non-Space”. Ari tilføjer, “at Jack vælger at samarbejde med en lokal lydkunstner fra Aarhus, giver udstillingen et ekstra lag, hvor en lokal kulturel vækstlagsaktør samarbejder med en anerkendt kunstner. Dette samarbejde illustrerer perfekt, hvordan Non–Space bidrager med noget unikt til den aarhusianske kulturscene.

Jack Taylors grafiske illustrationer bærer præg af et levende og energisk udtryk, hvor humor ofte spiller ind i det visuelle udtryk. Jack beskriver, “mine værker ser på problemløsning og udforskning af, hvordan komposition, farver og fortællinger arbejder sammen. Derfor har jeg taget det som en udfordring at arbejde med lyd inkorporeret i illustrationerne. Særligt at have en lydkunstner, som jeg ikke har arbejdet med tidligere, giver mig muligheden for at udvikle på mine teknikker – og måske endda lære nye.”

Non-Space afholder fernisering for udstillingen fredag d. 9. december kl. 16.00-19.00. Udstillingen er også åben d. 10 december kl. 12.00-17.00.