Back to All Events

JACK & DINOS CHAPMAN "MARCH OG THE BANAL"


  • ARoS, Aarhus Aros Allé 2 Aarhus, 8000 Denmark (map)
Jake & Dinos Chapman, The Sum of All Evil, 2012-13 (detail). Glasfiber, plastik og mixed media / Fibreglass, plastic and mixed media. 4 vitriner hver / four vitrines each 215 x 128.7 x 249.8 cm. Courtesy the artists and Blain|Southern. Photo: To…

Jake & Dinos Chapman, The Sum of All Evil, 2012-13 (detail). Glasfiber, plastik og mixed media / Fibreglass, plastic and mixed media. 4 vitriner hver / four vitrines each 215 x 128.7 x 249.8 cm. Courtesy the artists and Blain|Southern. Photo: Todd-White Art Photography.

Pressemeddelelse, maj 2018

De britiske kunstnere, brødrene Jake & Dinos Chapman (f. 1962 og 1965), har siden 1990’erne været markante skikkelser på kunstscenen. Fra midten af juni kan deres konfronterende og chokerende univers opleves på ARoS i udstillingen Jake & Dinos Chapman – March of the Banal.

Udstillingen er den anden i rækken Intermezzo, der viser kunst, hvor perceptionen og forståelsen af kunstværkerne sker gennem mere og andet end synssansen. "Det er på mange måder en dyster udstilling. Den vil chokere og aktivere vores publikum og få dem til at reflektere over, hvorfor vi bliver stødt eller på anden måde forarget over det, vi ser. Og så vil den forhåbentlig åbne vores øjne endnu mere for nogle af de problemstillinger, som verden står overfor", siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS.

Jake & Dinos Chapman, The Disasters of Everyday Life, 2017. 80 modificerede Goya tryk fra serien ‘Krigens rædsler’ / Set of 80 reworked Goya etchings from ‘The Disasters of War’ series with collage, 23.5 x 31.4 cm. Courtesy the artists and Blain…

Jake & Dinos Chapman, The Disasters of Everyday Life, 2017. 80 modificerede Goya tryk fra serien ‘Krigens rædsler’ / Set of 80 reworked Goya etchings from ‘The Disasters of War’ series with collage, 23.5 x 31.4 cm. Courtesy the artists and Blain|Southern. Photo: Jack Hems.

Jake & Dinos Chapman, The Disasters of Everyday Life, 2017. 80 modificerede Goya tryk fra serien ‘Krigens rædsler’ / Set of 80 reworked Goya etchings from ‘The Disasters of War’ series with collage, 23.5 x 31.4 cm. Courtesy the artists and Blain…

Jake & Dinos Chapman, The Disasters of Everyday Life, 2017. 80 modificerede Goya tryk fra serien ‘Krigens rædsler’ / Set of 80 reworked Goya etchings from ‘The Disasters of War’ series with collage, 23.5 x 31.4 cm. Courtesy the artists and Blain|Southern. Photo: Jack Hems.

Den ene væg i galleriet er malet i regnbuens farver, hvilket står i stærk kontrast til resten af den ellers dystre opsætning. I denne kontrastfyldte ramme møder publikum en række af ondskabens arketyper, som Jake & Dinos Chapman ser dem; Ku Klux Klan-mannequindukker, uhyrligheder i form af Francisco de Goyas skildringer af de franske troppers overgreb på den spanske befolkning i 1800-tallet og 11 akvareller oprindeligt malet af Adolf Hitler og herefter modificeret af brødrene Chapman.

Jake & Dinos Chapman, March of the Banal, 2008. 11 akvarel på papir / 11 watercolour on paper. Dimensions variable. Courtesy Duerckheim Collection.

Jake & Dinos Chapman, March of the Banal, 2008. 11 akvarel på papir / 11 watercolour on paper. Dimensions variable. Courtesy Duerckheim Collection.

"Brødrenes kunstneriske projekt sætter fokus på ondskab. I deres optik er mennesker ikke født onde, men bliver onde og tankeløse, hvis de glemmer at standse op og tænke sig om. Ondskaben i denne udstilling er derfor ikke dyb og dæmonisk, men et billede på den ondskab, der kan bo i enhver. Netop derfor er den banal," siger museumsinspektør og udstillingsansvarlig Rasmus Stenbakken, ARoS.

Jake & Dinos Chapman, The Sum of All Evil, 2012-13 (detail). Glasfiber, plastik og mixed media / Fibreglass, plastic and mixed media, 4 vitriner hver / four vitrines each 215 x 128.7 x 249.8 cm. Courtesy the artists and Blain|Southern. Photo: To…

Jake & Dinos Chapman, The Sum of All Evil, 2012-13 (detail). Glasfiber, plastik og mixed media / Fibreglass, plastic and mixed media, 4 vitriner hver / four vitrines each 215 x 128.7 x 249.8 cm. Courtesy the artists and Blain|Southern. Photo: Todd-White Art Photography.

Brødrene Chapman tog begge afgangseksamen fra Royal College of Art, London i 1990 og er sammen med kunstnere som Damien Hirst, Tracey Emin og Sarah Lucas en del af kernen i generationen af Young British Artists (YBA). De er blandt de førende skulptører i deres generation. Gennem to årtier har de skabt substantielle værker, der beskæftiger sig med komplekse emner som erfaring og moral.  

Brødrenes værker er provokerende og groteske. De spiller på en åbenlys chok-taktik, der går igen hos mange andre YBA-kunstnere. Under denne umiddelbare chok-taktik gemmer deres værker på en større og mere dybtgående analyse af samfundets forhold til krig, vold, seksualitet og moral. Jake & Dinos Chapman bruger provokation som æstetisk virkemiddel for at opnå en konfrontation med beskueren og tvinge vedkommende til at tage stilling.

Jake & Dinos Chapman. Photo: Nic Serpell-Rand.

Jake & Dinos Chapman. Photo: Nic Serpell-Rand.

KATALOG: I forbindelse med udstillingen udgiver ARoS et katalog med fagfællebedømt forskningstekst af Camilla Skovbjerg Paldam, Lektor, ph.d. ved Institut for Kommunikation og Kultur - kunsthistorie på Aarhus Universitet. Dertil har Niels Henning Falk Jensby, forfatter til den anmelderroste bog Techno, forfattet en skønlitterær tekst om forholdet til Jake & Dino Chapmans kunst.