0
0
Back to All Events

INTRODUCING DAVID MINARÍK


  • Hans Alf Gallery, København Holbergsgade 8 København K, 1057 Denmark (map)

Pressemeddelelse, November 2017

Mens Christian Lemmerz huserer i hovedgalleriet, indtager den unge, tjekkiske maler, David Minařík, Hans Alf Gallerys projektrum med en serie abstrakte tegninger og malerier.

David Minařík (f. 1985, Brno) blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i sommeren 2017.

Minařík opererer primært inden for det non-figurative felt. Som hos de abstrakte og lyriske ekspressionister - navnlig den amerikanske og den russiske skole - udforsker Minařík i sit arbejde den processuelle fremkomst af et værk: Motivet materialiserer sig i spændingsfeltet mellem farver og former, mellem tilvalg og udeladelser, mellem intention og impuls. Der er dog ikke tale om Konkret Kunst i den forstand, at værkerne udelukkende eksisterer i og for sig selv. Snarere er David Minaříks malerier abstraktioner over en egentlig virkelighed, som penselstrøgene tilnærmer i større eller mindre grad. Således spænder hans produktion også fra det næsten figurative til total abstraktion.

Minaříks virke udspringer af en klassisk begrebsmæssig tilgang til billedkunsten og kan ses som en bevidst modreaktion på internetalderens overfladefikserede billedsprog. Med afsæt i poststrukturalismens tankegods fokuserer Minařík på den fænomenologiske fremkomst af kunsten i stedet for dens statiske væren som færdigt produkt i verden. Orden og kaos bestemmer ligeværdigt over Minaříks kunstneriske intuition, der holdes i skak af en klassisk, kunsthistorisk dannelse. Denne kombination modnes i motiver af solide konturer, skælvende eksistens og usikkerhed.

David Minařík har studeret ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 2014-2017 og har udstillet på Q i København samt Kunsthalle M3 i Berlin. Han bor og arbejder pt. i Moravia, Tjekkiet. I 2018 påbegynder Minařík efter planen en PhD ved universitetet i Wien.

Udstillingen "Introducing... David Minařík!" åbner fredag d. 24. november i Hans Alf Gallerys projektrum og kan ses til og med d. 20. december, 2017

Earlier Event: November 24
KARL STAMPES "SOFT FOREST"