0
0
Back to All Events

INGRID FURRE "SPOONING"


  • Avenue Hotel, København Åboulevard 29 Frederiksberg, 1960 Denmark (map)
 PR foto.

PR foto.

Pressemeddelelse, april 2018

Forlaget Gestus præsenterer Spooning, en stedsspecifik udstilling og publikation af Ingrid Furre på Avenue Hotel i København. Udstillingen kan besøges efter aftale 24 timer i døgnet efter ferniseringen d. 5 april frem til d. 13. april. Kuratorerne vil være tilstede ved alle besøg og hjælpe gæsterne op på værelset.

Furres værker fungerer som kropslige hjælpemidler der skal skabe kontakt til omgivelserne. Hun bearbejder opfattelsen af hverdagslige objekter, der gennem deres brug i dagligdagen kan kobles til sprog og bosættelse. I arbejdet med disse tilsyneladende anonyme objekter åbnes der op for en forflyttelse af meningsdannelse, fra det generiske til det personlige.
I spooning arbejder Furre mere specifikt med utopisk arkitektur, og hvordan kroppen møder dens (u)muligheder med udgangspunkt i bl.a. arkitektparret Arakawa og Madeline Gins.

Mødet mellem Furres praksis og hotelrummet genererer en situation som på en og samme tid er genkendelig og fremmed. Hotelværelset har en del fællestræk med et mere gængs udstillingslokale: den konstante rotation og gennemstrømning af både værker og mennesker, som aldrig skal synes i nuet. Den utopiske arkitektur er også præget af det temporære, hvor rum aldrig er konstante størrelser og opholdet kan føles næsten nomadisk. Den besøgende inviteres i denne udstilling til at være med Furres værker og publikation så længe der ønskes og indgår automatisk på et performativt grundlag.

Ingrid Furre (f. 1983) er uddannet fra Malmö Konsthögskola i 2013. Hun har udstillet både i Skandinavien og internationalt bl.a. på Vigelandsmuseet (NO), Obra (SE), Goya Curtains (JPN), Soma (MEX). Dette er hendes første soloudstilling i Danmark.

Forlaget Gestus er et stedsspecifikt udstillingskoncept som er inspireret af både kunst- og forlagspraksis og fokuserer på kunstnere, der bruger sproget som en integreret del af deres kunstneriske virke. Forlaget Gestus vil skabe en forening af tekst og bildende og dermed en ligeværdig dialog mellem begge udtryksformer. Ikke beskrivelser af eller begrundelser for værkerne, men et samspil, der skaber et nyt og abstrakt sprog, der forbinder disse - ofte adskilte - verdener.

Forlaget Gestus er grundlagt og drevet af Kirke Meng og Karin Hald.

Fernisering og bogrelease: D. 5. april, 17-20.
Udstillingsperiode: D. 5. - 13. april, 2018
Åbningstider: Efter aftale på alle dage, 24 timer i døgnet. Book en tid til besøg, enten ved at skrive til Forlaget Gestus' mail forlagetgestus@gmail.com eller på Facebook.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER ALLE SAMMEN!

Med støtte fra Statens Kunstfond, Kultur Kontakt Nord samt IASPIS.

Earlier Event: April 5
RUNE BOSSE & ANNA BAK "ABYSS"