0
0
Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "I'M EVERY WOMAN"


  • KH7artspace, Aarhus Sydhavnsgade 7, 2. sal Aarhus, 8000 Denmark (map)

Nat Bloch Gregersen (DK), Matilde Mørk (DK), Leah Carless (UK), Janina Lange (DE), Mette Boel (DK).

KH7artspace ser med glæde frem til at invitere til fernisering på gruppeudstillingen ’I’m Every Woman’. Udstillingen er et samarbejde mellem kunstnere fra England, Tyskland og Danmark.

Titlen ’I’m Every Woman’ er lånt fra den kendte popsang af samme navn, sunget af Chaka Khan i 1978 og senere af Whitney Houston i 1993.

Fælles for værkerne på udstillingen er at de er særegne, men samtidigt trækker tråde til hinanden og ud til rummet. Temaer som inklusion, gennemsigtighed og det feminine bliver undersøgt på forskellig vis og via forskellige outputs, men i et fælles inkluderende, eksperimenterende og foranderligt rum.

Janina Langes installation ’ROID’ består af et løst svævende objekt, som vil passerer rundt i udstillingsrummet og skabe både kollisioner og møder mellem mennesker og værker, og på den måde søges der at lægge op til en diskussion af inklusionens, samarbejdets og konfliktens præmis. Andre værker sætter fokus på konflikten imellem det syntetiske og det biologiske, som i for eksempel Leah Carless’ værk ‘Full to the Brim’.

Gennemsigtighed er et gennemgående tema i udstillingen, i både Nat Bloch Gregersens værk og Mette Boels værk ’Simulacrum’ arbejdes der bl.a. med materialers transparens,- det at se igennem noget og potentialet til at farve og påvirke noget andet. Inklusionen er en præmis for samarbejde og med Matilde Mørks lydværk ’Freie Tanz’, danner lyden et ekstra lag som omslutter værkerne og menneskerne i rummet.

Værkerne på udstillingen søger på forskellige niveauer at flimre sammen, som individuelle karakterer og som en inkluderende helhed.

På ferniseringen vil Matilde Mørk og Nat Bloch Gregersen lave en performance i udstillingsrummet, hvor de gennem deres kroppe, stemmer og bevægelser vil aktivere rummet gennem en undersøgelse af spændinger mellem det statiske og dynamiske.

KH7artspace
8. december – 22. december 2016.
Fernisering torsdag d. 8 december fra 17:00 – 20:00.
Performance kl. 18.00 på ferniseringsdagen.
Åbningstider: tor - lør kl. 14-17.

Earlier Event: December 2
KNUD ODDE
Later Event: December 8
SIMON FIIL SOLOUDSTILLING