0
0
Back to All Events

IDA SØNDER THORHAUGE & JOHANNE LYKKE POULSEN "WOMEN IN NATURE"


  • se! udstillings- & projektrum, Aarhus 34b Hendrik Pontoppidans Gade Aarhus C, 8000 Denmark (map)

Pressemeddelelse, 15. august 2017

Women in Nature præsenterer nye værker af billedkunstnerne Johanne Lykke Poulsen og Ida Sønder Thorhauge i en duo-udstilling på udstillingsstedet SE!

Kroppen og naturen som motiv er udgangspunktet for dialogen mellem Thorhauges stålskulpturer af poserende kvindekroppe og Poulsens overdimensionerede blomstermalerier. I mødet mellem de to kunstneres værker udforskes spændet mellem det abstrakte og det figurative.

Ida Sønder Thorhauge (f. 1990) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2016 og Akademie der Bildenden Künste i Wien (2014-2015). Thorhauge arbejder primært med maleri og skulptur. Hun bearbejder kunsthistoriske fragmenter i et kontemporært udtryk, hvor kroppen og blikket udforskes gennem tilbagevendende grundfigurer. Thorhauge er medlem af udstillingsfænomenet Piscine og har tidligere udstillet på bl.a. udstillingsstedet Den nordiske ambassade i København og i Kunsthal Nord i Aalborg. Frem til d. 30. september 2017 er hun arbejdende kunstner i ARoS Atelier. 

Johanne Lykke Poulsen (f. 1989) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2015. Poulsen arbejder med malerier i storformat på papir og lærred. Hun undersøger antydninger af motiver fra naturen og arbejder i feltet mellem figuration og abstraktion. Poulsen har deltaget i undervisning ved BHQFU i New York (2014) og blandt andet været artist-in-residence ved Residency Unlimited i New York (2014) samt ved Det Danske Institut i Athen (2016). Hun har desuden haft sin første soloudstilling i samarbejde med Rendezvous Curators (2016) og vil fra september 2017 være repræsenteret af online-galleriet, Rendezvous Art Space.

Åbningstider: Udstillingen er åben efter aftale i august (se@se-rum.dk).

Udstillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond.