0
0
Back to All Events

HIEROGLYFFER – SYMBOLISMENS TEGNINGER 1890-1910


  • Statens Museum for Kunst, København Sølvgade 48-50 København, 1307 Denmark (map)
 Johannes Holbek "Talsmand, som paa Jorderige….." 1900. Museum Jorn

Johannes Holbek "Talsmand, som paa Jorderige….." 1900. Museum Jorn

Pressemeddelelse, marts 2018

Udstillingen HieroglyfferStatens Museum for Kunst sætter fokus på tegningens betydning i dansk kunst i perioden 1890-1910. Med blikket rettet mod sjælen og det indre liv fandt kunstnere som Jens Lund, J.F. Willumsen, Johannes Holbek og Ejnar Nielsen et nyt sprog for billedkunsten.

I slutningen af 1800-tallet får en gruppe danske kunstnere nok af naturalismens stræben efter at gengive virkeligheden objektivt og neutralt – nogle mener oven i købet, at naturalismen er udtryk for en kunstnerisk blindgyde. Som modsvar vender de blikket mod det indre liv, følelser og tanker, og symbolismen i dansk kunst finder sit udtryk i både dekorative, mystiske og gådefulde sjælebilleder. Der bliver også lagt stor vægt på selve formen, og tegning kommer til at stå centralt i opgøret med naturalismen.

Fra 19. april viser SMK udstillingen Hieroglyffer, hvor man gennem 100 værker kan udforske de drømme og syner, der bl.a. viser sig gennem symboler som snørklede træer, blomster, keramik og gravide kvinder.

 J.F. Willumsen "Familievasen," 1891. Danmarks Designmuseum. Foto: Pernille Klemp.

J.F. Willumsen "Familievasen," 1891. Danmarks Designmuseum.
Foto: Pernille Klemp.

 J.F. Willumsen "Pottemagervasen." Davids Samling, København. Foto: Pernille Klemp.

J.F. Willumsen "Pottemagervasen." Davids Samling, København.
Foto: Pernille Klemp.

Ikke kun et oprør
Det er med store ord og oprørstrang, at en gruppe kunstnere giver symbolismen i dansk kunst liv. Blandt dem er Mogens Ballin, der sammen med Ludvig Find og G. F. Clement er en del af den hårde kerne. I 1891 skriver han, at de unge kunstnere ”har et stort ækelt lig at putte i jorden... Naturalismen – det er ligets navn – er død.” Den Frie Udstilling etableres også i 1891 og er stedet, hvor symbolisterne kan få udstillet deres værker. Desuden udgiver Johannes Jørgensen tidsskriftet Taarnet, der er med til at give symbolismen sit store gennembrud. Johannes Jørgensen skriver blandt andet, at man ønskede ”et Billedsprog, som i jordiske Hieroglyfer vil udsige det Evige”.

Deraf også navnet på udstillingen på SMK. Hieroglyffer er stiliserede billedsymboler, tegn på noget dybere og en anden verden på samme måde som en egyptisk hieroglyf er et billedtegn. J.F. Willumsen er en af dem, der ifølge datidens skribenter ledte efter hieroglyffer, som han kunne bruge i et nyt billedsprog. Muligvis i et forsøg på at gøre sig fortrolig med andre måder at formulere sig på, kopierede han en hel side af en egyptisk kiste på Louvre museet i Paris.

 Johannes Holbek "Allegretto," 1899. Museum Jorn © Donation Jorn, Silkeborg.

Johannes Holbek "Allegretto," 1899. Museum Jorn © Donation Jorn, Silkeborg.

Stor inspiration
Med det nye billedsprog efterlader flere af de danske symbolister sig spor i det danske kunstnermiljø. Blandt dem er Johannes Holbek, der er tidens idealist og vrede unge mand. Han arbejder som satiretegner for blandt andet Politiken, og hans streg er vild og kompromisløs. Han beundres af sin gode ven Jens Lund samt af kollegaerne Storm P. og senere Asger Jorn og bliver også i 1980’erne genopdaget af punkens lyrikere og forfattere.En anden er Jens Lund, der især arbejder med en dekorativ linjestil. Han bruger arabesker, snirkler og fantastisk sammenslyngede figurer i sine organiske tuschtegninger, der senere bliver betragtet som en forløber for surrealismen af kunstnere som Richard Mortensen og Asger Jorn.

 Jens Lund "Mon âme voltige sur les parfums…(Baudelaire)," 1901. Del af Jens Lund samlingen, Vejen Kunstmuseum, DK. Foto: Pernille Klemp.

Jens Lund "Mon âme voltige sur les parfums…(Baudelaire)," 1901. Del af Jens Lund samlingen, Vejen Kunstmuseum, DK. Foto: Pernille Klemp.

 Ejnar Nielsen "En læsende blind pige," 1905 (Olie på lærred. 113 x 89 cm). SMK.

Ejnar Nielsen "En læsende blind pige," 1905
(Olie på lærred. 113 x 89 cm). SMK.

Med på udstillingen Hieroglyffer – symbolismens tegninger 1890-1910 er foruden tegninger fra Den Kongelige Kobberstiksamling også malerier fra SMK, indlånt keramik samt indlån af tegninger fra blandt andre Vejen Kunstmuseum, Museum Jorn og Storm P. Museet.

Udstillingsåbning: 18. april, kl. 17-19 (Fri entré til udstillingen).
Udstillingsperiode: 19. april – 12. august 2018.

 J.F. Willumsen "Frugtbarhed," 1891 (Stregætsning, akvatinte og roulette. 247 x 342 mm. SMK.  Ved åbningen af Den Frie i 1891 viste J.F. Willumsen raderingen "Frugtbarhed," der vakte stor skandale. Det var især raderingens udtryk, der vakte anstød: det bevidst simple billede virkede uskønt, groft udført og adskilte sig radikalt fra det, man var vant til se. Derudover vakte det forargelse, at Willumsens egen højgravide kone Juliette var fremstillet uden blufærdighed og flankeret af et spirende kornaks som symbol på formeringen. På billedet står der på fransk:  ”Den gamle kunst har sit gamle sprog, som verden har lært at forstå. En ny kunst har et nyskabt sprog, som verden må lære, før den kan forstå det.”

J.F. Willumsen "Frugtbarhed," 1891 (Stregætsning, akvatinte og roulette. 247 x 342 mm. SMK.

Ved åbningen af Den Frie i 1891 viste J.F. Willumsen raderingen "Frugtbarhed," der vakte stor skandale. Det var især raderingens udtryk, der vakte anstød: det bevidst simple billede virkede uskønt, groft udført og adskilte sig radikalt fra det, man var vant til se. Derudover vakte det forargelse, at Willumsens egen højgravide kone Juliette var fremstillet uden blufærdighed og flankeret af et spirende kornaks som symbol på formeringen. På billedet står der på fransk: ”Den gamle kunst har sit gamle sprog, som verden har lært at forstå. En ny kunst har et nyskabt sprog, som verden må lære, før den kan forstå det.”

Earlier Event: April 15
EC1 24H COPENHAGEN 2018