0
0
Back to All Events

HELEN SEAR "FASCINATION"


  • Martin Asbæk Gallery, København 23 Bredgade København, 1260 Denmark (map)
 Helen Sear: Sightlines #10, 2011. Pigment print and acrylic gesso, 19,3 x 19,3 cm.

Helen Sear: Sightlines #10, 2011. Pigment print and acrylic gesso, 19,3 x 19,3 cm.

Pressemeddelelse, marts 2018

Martin Asbæk Gallery glæder sig over at kunne præsentere soloudstillingen Fascination af den walisiske kunstner Helen Sear, hvis kunstneriske arbejde udforsker værkets materialitet og det fotografiske medies kunnen og begrænsninger. Denne undersøgelse førte desuden til, at Sear var den første kvinde til at repræsentere Wales med en soloudstilling på Venedig Biennalen i 2015.

Fascination udspringer fra en optagethed og dyb fascination af den naturlige og umiddelbare tilgang, som børn ofte har til den omkringliggende verden og dens levende organismer. Formelt set er der ingen fællestræk imellem fotografierne på udstillingen. Derimod synliggør sammensætningen af disse værker kunstnerens diversitet, – og således også hvad fotografiet kan som medie.

De udstillede værker indeholder dog alle æstetisk et strejf af denne ”barnlige” umiddelbarhed og fascination af verden: Imaginære sammenligninger, som fantasien leder trop for. I serien Diviner er piletræer fotograferet over en periode på 2 år. Aftrykket på stammen viser, at vandstanden i området tidligere var højere, hvorfor rødderne nu er synlige. Rødderne fremstår for Sear som store fiskebensskørter, som dem kvinderne fra det spanske hof iklædte sig i det 17. århundrede.

 Helen Sear: Diviner 3 (Artemis), 2018. Hahnemühle photorag satin paper, Canon inks, 140,7 x 105 cm.

Helen Sear: Diviner 3 (Artemis), 2018. Hahnemühle photorag satin paper, Canon inks, 140,7 x 105 cm.

I serien Twice Once: 2XDH afbildes portrætter af Sears venner, taget i 1998’erne. Billederne er taget ved at sammensætte to negativer, der bøjer således, at kun negativernes kanter berører papirerne i mørkekammeret. De print, der er skabt herfra, er derefter gen-fotograferet og printet. Således både viser og skjuler fotografiet noget og lader fantasien i sidste ende bestemme, hvad der er det rigtige. Et fotografi kan således, med dets virkelighedstro elementer, i høj grad være med til at præge vores forståelse af, hvordan vi ser, oplever og relaterer til verden og således lede os til visse meninger og holdninger. Fotografiet er på den ene side en konstrueret og manipuleret genstand men indeholder samtidig den dobbelthed, at vi forbinder dette med noget virkeligt. Det er af samme grund her fra, at det imaginære kan udforskes, mener Sear.

 Helen Sear: Twice Once: 2XDH, 1998-2000. Vintage silver print, 103 x 95 cm.

Helen Sear: Twice Once: 2XDH, 1998-2000. Vintage silver print, 103 x 95 cm.

Helen Sear (f. 1955) har læst Fine Art på Reading University og the Slade School, University College, London. Hendes arbejde blev fremtrædende i det britiske råds udstilling De-Composition: Constructed Photography in Britain i 1991, som turnerede i Latinamerika og Østeuropa. Hendes værker er i flere private og offentlige samlinger, herunder National Museum, Wales, Glynn Vivian Museum og Gallery Swansea Wales, Ernst & Young, Victoria og Albert Museum, Kunstrådet for Wales, Kunstrådet for Storbritannien samt hos Det Britiske Råd.

Fernisering: Fredag d. 23 april 2018, kl. 17.00-19.00.
Udstillingsperiode: 23.03.18 – 21.04.18.