0
0
Back to All Events

HEINE KJÆRGAARD KLAUSEN "ALL WE HAVE IS NOW"


  • Gammelggard, Herlev Gammel Klausdalsbrovej 436 Herlev, 2730 Denmark (map)
Heine Kjærgaard Klausen.

Heine Kjærgaard Klausen.

Pressemeddelelse, februar 2019

Forårets første udstilling på Gammelgaard byder på en dobbeltudstilling fra lørdag 9. marts, hvor Heine Kjærgaard Klausen udstiller i Hovedhuset og Kunstnergruppen DeV+ i Ny og Gl Lade.

Billedhugger og performancekunstner Heine Kjærgaard Klausens udstilling i Hovedhuset vil løbende blive bygget op af de materialer, der anvendes i de tre performances, han inviterer til i udstillingsperioden. De to stuer vil derfor ikke stå tomme undervejs, men forberedte materialer vil ligge klar til de tre events.

Hos Heine Kjærgaard Klausen har værktitlerne generelt en stor betydning, fordi de ofte manifesterer sig direkte i værkerne, og som sådan er de en væsentlig kilde til forståelse af hans arbejde. Værktitlerne indeholder som regel elementer eller er brudstykker fra sangtekster eller talemåder fra hverdagen. Og hans performative situationer antager på forskellig vis en skulpturel karakter, idet de ofte bliver til rumlige installationer og dermed materialiserer sig som skulpturspor, hvorfor han har døbt sine performances skulptursituationer. Han har en vidtspændende praksis lige fra tekstil, assemblage og collage til skulptur, video og performance. På trods af mangfoldigheden i medier og materialer fremstår Heine Kjærgaard Klausens værker dog alligevel med en tydelig visuel identitet, hvor eksistentielle spørgsmål afsøges gennem hverdagslivets billeder og banaliteter.

Heine Kjærgaard Klausen skaber værker, som oftest overskrider deres egne rammer ved at snige sig ind i de ovennævnte skulptursituationer eller som dele af en skulpturel form. Og på den aktuelle udstilling på Gammelgaard bliver der mulighed for at opleve tre af disse skulptursituationer.

Fernisering: Lørdag d. 9. marts, kl. 15 | Facebook event
Udstillingsperiode: 9. marts - 31. marts 2019.
Åbningstider: Tirs-ons: kl. 10-17, tors: kl. 10-21, fre: kl. 10-14, lør-søn: kl. 13-17.


Program

Lørdag 9. marts kl 15 | 1. performance
• Only love can make a golden ring
Den første performance er del af selve ferniseringen for udstillingen.

Søndag 17. marts kl 14 | 2. performance
• All we have is now
Når man tager sko på, når man skyder et konfettirør af, når man tager en basguitar rundt om halsen, når man klasker med en fluesmækker. Når alt dette sker samtidig, så opstår der musik - en mur af støj.

Søndag 24. marts kl 14 | 3. performance
• Gammelgaard
Sammen med kunstner Nicolai Risbjerg tager Heine Kjærgaard Klausen udgangspunkt i, at der under enevælden lå en sædegård, hvor Gammelgaards hovedhus ligger i dag. De udforsker og nyfortolker datidens hierarki og verdenssyn og diskuterer begreber som maskulinitet og mandighed og emner som slægtens videreførelse, spredning af sæd og potentielt liv, både af naturlig, kødelig og åndelig karakter.


Udstillingen med Heine Kjærgaard Klausen i Hovedhuset er del af en dobbeltudstilling med fokus på tid som begreb, og i samme periode udstiller Kunstnergruppen DeV+ i Ny og Gl Lade. Læs om udstillingen her.