0
0
Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "WINDOWLICKER"


  • Galleri Benoni, København Store Kongensgade 40 København, 1264 Denmark (map)
 Ida Kvetny, ‘Source Code', 2018 (Akryl på lærred), 150 x 200 cm. 67.500,- DKK.

Ida Kvetny, ‘Source Code', 2018 (Akryl på lærred), 150 x 200 cm. 67.500,- DKK.

Pressemeddelelse, maj 2018

Christoffer Munch Andersen
Noel Árd
Johan Deckmann
Ida Kvetny
Bo Rune Madsen

I denne uge er det Copenhagen Artweek. Byen summer af kunst, og det hele kulminerer i weekenden. Det vil glæde os, hvis du vil komme forbi galleriet og se den nye udstilling. Her vil du opleve nye værker fra nogle spændende samtidskunstnere. Både helt nye, emerging artists, og et par anerkendte kunstnere som har en årelang smuk karriere bag sig.

Udstillingen viser både hyperrealistisk maleri, abstrakt maleri, samt keramik.

Udstillingstitlen: "WINDOWLICKER", kan forstås på flere måder og er åben til fortolkning. Hvis vi blot fokusere på udtrykket WINDOWLICKER oversat direkte fra Engelsk til Dansk, betyder det at “slikke på vinduet”. Det kan i denne kontekst afspejle det begær der kan opstå ved mødet med virkelig god kunst.  Denne første kærlighed kan vække store følelser.

Endorfin fremkaldende kunst er bestemt tilstede på denne udstilling. Som en sjov sidebemærkning har vi ovenikøbet et gadevindue ud mod Store Kongensgade. Det er en af de travleste gader i København. Ofte når vi møder i galleriet, ser vi aftryk på vores ruder fra folk som aftenen forinden har stået op af ruden for at få det hele med bag glasset.

Denne udstilling har ikke begrænset kunstnerne til at omfavne et tema, som jo kan være glimrende, Jeg oplever nogen gange dog at den kobling kan bremse en kreativ process, fremfor at sætte den fri.  Ånden til at skabe skal svæve  frit. Derfor har kunstnerne selv udvalgt værkerne på udstillingen.

Som forlængelse på sidste afsnit, lad mig her blot fokusere på Ida Kvetny, som jeg værdætter at have med på udstillingen. Hun er muligvis en kunstner, som mange af jer har oplevet på udstillinger de seneste år. Men hun fortjener her at bliver fremhævet, som bare en af 5 spændende samtidskunstnere på denne udstilling med et par citater fra kritikere:

"Ida Kvetny fornyer det ekspressive maleri på en fremragende udstilling."
- Tom Jørgensen (Jyllands Posten 15.03.2017).

"Ida Kvetny har i snart et årti ført os gennem fremmede ydre og indre universer med sine rigt befolkede malerier, når man går nærmere og følger figurernes udviklinger og forbindelser, er det som at gå på opdagelse i et tankespind, hvor den ene tanke fører den næste med sig, indtil man lander et hidtil udkendt sted." - Kunsten.nu (Ida Kvetny, ugens kunster).

Dette er blot en "teaser", på fredag løfter vi sløret for alle værkerne.

Flere af vores nyhedsbrevslæsere har forespurgt fernisering lørdag. Vi vil derfor invitere til officiel åbning fredag den 25. maj, kl. 17-19, hvor kunstnerne er tilstede. Kom forbi her for at få en samtale med kunstnerne og drik et par glas vin eller øl. Hvis du mere er til en stille lørdag eftermiddag, så vil vi holde åbent lørdag den 26. maj, kl. 12-15 og servere kaffe og croissanter.

Jeg håber vi ses.

/Benoni Rockall

Officiel åbning: Fredag d. 25. maj, kl. 17-19.
Stille eftermiddag m. kaffe og croissanter: Lørdag d. 26. maj, kl. 12-15.
Udstillingsperiode: 25. maj - 30. juni, 2018.