Selected (Installation view), 2022. Galleri DGV. Foto: Kirstine Mengel.

Pressemeddelelse, februar 2022

Milena Bonifacini, Morten Buch, Ruth Campau, Viera Collaro, Erik A Frandsen, Bodil Nielsen og Kathrine Ærtebjerg.

"Husk, at et maleri, før det er en hest, en nøgenmodel eller en anekdote, er en flade dækket med farver på en eller anden måde.” – Maurice Denis.

Bemærkelsesværdigt er det, at for ikke så mange år siden var det store emne i kunstteorien, om maleriet overhovedet havde nogen værdi i tiden længere: Nogen erklærede det for dødt, andre var dets fortalere. Med postmodernismens fremkomst i 1980erne blev det helt acceptabelt at dyrke ældre kunstneriske udtryk i nye crossovers. Maleriet blomstrede op igen – så interessant og mangfoldigt, at perioden fra 2000 og fremefter har fået en samtidskunst med nye udtryksmåder indenfor såvel det figurative som det abstrakte maleri. Det figurative maleri strækker sig fra nyrealisme, fantasymalerier og ud i en meget bred vifte af fortolket repræsentation. Det abstrakte maleri, som udstillingen her viser eksempler på, rummer både det nonfigurative og det abstrakte maleri samt det skulpturelle.

Udviklingen henimod den rene abstraktion begyndte i slutningen af 1800-tallet. Medvirkende var fotografiets udbredelse, hvormed man hurtigt kunne få motiver fra ens omgivelser. Men en original kunstnerisk tolkning det fik man først i billedkunsten, der nu udviklede sig væk fra virkelighedsgengivelser til at arbejde med malerkunstens egne virkemidler som linjer, farver og former, og til at arbejde med det flade lærred uden perspektivlinjer. Abstraktion i maleriet er det, der ikke efterligner virkelige objekter og omgivelser. Det nonfigurative er uden direkte genkendelig forbindelse til den ydre virkelighed.

Man har tidligere opdelt den abstrakte kunst i to retninger: den ene var spontan, ekspressiv og fabulerende, inspireret af det organiske og intuitive som Asger Jorn; Den anden retning var den rationelt konstruktive og konkrete kunst. Kandinsky regnes for den første maler, der udstillede abstrakte værker i 1910. Også Pablo Picasso var tidligt fremme, og den danske maler Vilhelm Lundstrøm (1893 – 1950) udstillede i 1918, efter en rejse til Paris, nogle kubistiske lagvise abstrakte ”Pakkassebilleder”, der vakte stor forargelse. En endnu større forargelse mødte russeren Kasimir Malevich for sine Suprematistiske abstraktioner, som maleriet ”Hvidt på Hvidt” fra 1918 – en fremstilling af det absolut væsentligste.

Den abstrakte kunst har udviklet sig i mange retninger igennem det 20. århundrede. I dag arbejdes på baggrund af de tidlige traditioner såvel som med nye samtidige begreber både indenfor den nonfigurative som med den bredere abstrakte kunst. Gennemgribende er den mangfoldige nyorientering omkring brug af forskellige materialer og arbejdsredskaber: oliemaling, akrylmaling, spraymaling, neonlys, dioder, glas, stål, lærred, pap, papir, aluminium, ler og træ. Der arbejdes med pensler, koste, kroppen, spraydåser og diverse brugbart materiale. Til store bygningsudsmykninger foretrækkes ofte abstrakte kunstværker.

Ruth Campau, der er kendt for sine spejlende krystallinske objekter og store fantastiske udsmykninger malet med en bred kost, udstiller nu en poetisk smuk abstraktion, hvor hun på en baggrund af guld lader runde hvide bobler stige op omkring orangefarvede lysstråler ”Skærmbillede”. Kathrine Ærtebjerg maler med tusch, spraymaling og pensel, og skaber collageagtige billeder med blad og dyrelignende skygger. Blandt flere naturreferencer ses menneskefigurer. Hos et auralysende kvindeportræt med en sær andethed mødes vi af et blik af uforklarlig gennemborende styrke. Viera Collaro, der er kendt for sine enestående smukke lysværker, udstiller et af sine fremragende lysværker og et af sine fine spirituelle farvekompositioner. Erik A. Frandsen viser et keramisk guldrelief med en gådefuld figurativ aftegning og nogle abstrakte keramiske figurer med menneskelignende træk. Hos Milena Bonefacini finder man især nonfigurative billeder. Hun lader forskelligt udseende organiske former bevæge sig hen over en ensartet rosa baggrund: Nogle er rolige former og andre dynamiske. I de smukkeste blågrønne billeder ligger formerne transparent over hinanden. Også Bodil Nielsens store abstraktion ”Uden Titel” fra 2016 bliver i det nonfigurative. Over hele billedfladen ligger et stofligt mønster i varme mørke farver. En enkel smal rød diagonal bryder billedet på midten. På venstre side ses en rød cirkelform og til højre, lidt længere nede en brun cirkelform. Ved billedets øverste kant er midtvejs en hvid dråbeform – der ses gentaget nederst men lidt forskudt. Billedets store varme mønster skaber et sanseligt nærvær. Figurative elementer bevæger sig let omkring i Morten Buchs lærreder: ”En Vase” danner midtpunkt med lette konturer – omgivet af legende dynamiske linjer, farve flader og tegn, der synes at undvige en konkret betydning.

Man oplever hvordan de nonfigurative værker og de abstrakte med de forskellige genkendelige billedelementer lukker op for vor egne tolkninger. Måske kan man tale om, at udstillingens røde tråd ligger i værkernes åbne imødekommenhed. Alle værkerne rummer en særlig åbenhed for individuelle tolkninger og oplevelser, ligesom kunstnerne synes at være i dialog med tidligere abstrakte kunstnere i stedet for at bryde med dem. Denne åbenhed regnes i dag for en kvalitet i samtidskunsten, hvor teoretikeren Juliane Rebentisch fremhæver, at det åbne værk netop realiseres som nyt igennem vedvarende fortolkninger.

– Lene Burkard, MA i Kunsthistorie, Fhv. Museumsinspektør på Brandts og Fhv. lektor på Det Fynske Kunstakademi, seniorforsker.

Udstillingsperiode: 11. februar - 1. maj, 2022.
Åbningstider: Tors-fre: kl. 12-16.30, lør-søn: kl. 12-15. Efter aftale øvrige dage.
Mere info: www.galleri-dgv.dk

GRUPPEUDSTILLING "SELECTED" 📷

Milena Bonifacini, Morten Buch, Ruth Campau, Viera Collaro, Erik A Frandsen, Bodil Nielsen og Kathrine Ærtebjerg.