Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "RUNDT OM HUSET"


  • HUSET i Asnæs, Asnæs 31 Storegade Asnæs, 4550 Denmark (map)
Værk af Kaspar Oppen Samuelsen.

Værk af Kaspar Oppen Samuelsen.

Pressemeddelelse, april 2018

Gruppeudstillingen ”Rundt om HUSET” er et portræt af egnen Odsherred. Det er en udstilling, som undersøger landskabet, der omkredser udstillingsstedet HUSET i Asnæs. Det er en stedsspecifik udstilling, hvor udstillingens værker alle tager udgangspunkt i og forholder sig til egnen, og hvor stemninger, forestillinger og identitet bliver udforsket og udfordret gennem skulptur, fotografi, tegning, tekst, maleri, video og performance.

De inviterede kunstnere har alle et meget forskelligt forhold til Odsherred. Nogle er kommet her hele deres liv og har således et tæt tilknytningsforhold, andre har først stiftet bekendtskab med området på grund af udstillingen. Enkelte har sommerhus her, andre overvejer at flytte til egnen, og en enkelt er bosat i udlandet og foretager derfor al research om egnen gennem internettet. Uanset hvilken relation de deltagende kunstnere har til Odsherred, bliver der i udstillingens værker gået i dialog med kulturarv, indbyggerne i området og egens særlige landskab og karakteristika med formålet at give en anderledes og nuanceret oplevelse af Odsherred.

De deltagende kunstnere er: Saskia Te Nicklin, Claus Haxholm, Kaspar Oppen Samuelsen, Andreas Rasmussen, Johanne Sigvardsen, Jakob Hunosøe, Kirsten Bertelsen, Anne-Marie V. Andersen, Magnus Pettersen og Lea Hein, Casper Aguila Christoffersen og Frederik Næblerød, Julie Lænkholm og Marie-Louise Vittrup. Udstillingen "Rundt om HUSET" er kurateret af Marie-Louise Vittrup.

Samme dag åbner HUSET i Asnæs to andre udstillinger: Fællesudstilling med HUSETs kunstnere på 1. sal, samt en soloudstilling med Louise Hindsgavls porcelænsværker i X-Rummet.

Fernisering: Lørdag d. 5. maj, kl 14-17.
Udstillingsperiode: 5. maj – 3. juni 2018.
Åbningstider: Tirsdag-søndag, kl. 13-17.