0
0
Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "POST INSTITUTIONAL STRESS DISORDER"


  • Kunsthal Aarhus, Aarhus 13 J. M. Mørks Gade Aarhus, 8000 Denmark (map)
image7(1).jpeg

Pressemeddelelse, marts 2018

Kunsthal Aarhus præsenterer ny udstilling, som undersøger, hvordan vi påvirkes af og interagerer med institutioner i samfundet. Deltagende kunstnere: Jes Brinch (DK), Michael Smith (US), Eva Barto (FR), Andrea Fraser (US), Henrik Olesen (DK), Harun Farocki (DE) m.fl.

Post Institutional Stress Disorder (PISD) er en gruppeudstilling, som forløber over ti måneder og bygges op af en række værker af anerkendte danske og udenlandske kunstnerne.

Titlen er en omfortolkning af diagnosen Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), som opstår på baggrund af en eller flere traumatiske hændelser, og som har store konsekvenser for den, der rammes. Gennem udvalgte kunstværker tager Post Institutional Stress Disorder stilling til og undersøger, hvordan vi påvirkes af og interagerer med institutioner i samfundet. Udstillingen ser på, hvordan systemer til tider påvirker og skaber følelsen af magtesløshed og tristesse hos det enkelte individ, som føler sig fanget i hverdagens hamsterhjul. Udover at kommentere og undersøge offentlige institutioner som skoler, hospitaler, fængsler, militær og lovgivningen generelt undersøger udstillingen også, hvilke forhindringer og udfordringer, kunstinstitutionen selv skaber mellem institution og publikum.

 Jes Brinch "Udmeldelse af samfundet", 1993.

Jes Brinch "Udmeldelse af samfundet", 1993.

PISD er en kumulativ gruppeudstilling, som følger overophobningens princip: på åbningsdagen består udstillingen kun af et enkelt værk, men når den lukker knap 10 måneder senere, er udstillingsrummet fyldt med værker herunder skulptur, fotografi, video, maleri etc. Udstillingen udvikler således sin egen uforudsigelige og – i sidste ende – uoverskuelige logik.

Udstillingen lanceres med et værk af Jes Brinch. Ny kunstnere tilføjes løbende.

Udstillingsperiode: 16. marts 2018 – 6. januar 2019.
Fernisering: Fredag d. 16. marts 2018, kl. 17 | Facebook event
(Dobbeltåbning med Lasse Krog Møller "Ephemera Mundi – Den oversete verden")

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Det Obelske Familiefond.

Earlier Event: March 16
SHIRIN NESHAT "LOOKING FOR OUM KULTHUM"
Later Event: March 16
RANDI & KATRINE "MACAW & MACAW"