0
0
Back to All Events

"PLATEAU 1"


  • PLATEAU I på R2 Galleri, Bornholm Søndergade 2 Svaneke, 3740 Denmark (map)
 Anne Brandhøj, tre torusformede objekter.

Anne Brandhøj, tre torusformede objekter.

Pressemeddelelse, maj 2018

Udstillingen PLATEAU 1 viser værker om tid

PLATEAU I er en gruppeudstilling om tid med værker af Eske Rex, Tina Maria Nielsen, Camilla Monsrud, Anne Brandhøj og Rune Bering Sørensen. Udstillingen er initieret og kurateret af Henriette Noermark og finder sted på på R2 Galleri i Svaneke på Bornholm fra d. 8. juni – 7. juli 2018.

Gennem udstillingens værker opfordres publikum til at reflektere over den hurtigt forbipasserende tid. Tid er noget, vi forholder os til, flygter fra eller overholder, men de danske samtidskunstnere og designere Eske Rex, Tina Maria Nielsen, Camilla Monsrud, Anne Brandhøj og Rune Bering tager begrebet tid under kærlig behandling og udfordrer både vores måde at iagttage værkerne og det kunstnerdrevne gallerirum R2 på.

PLATEAU I tager kuratorisk afsæt i billedhugger Willy Ørskovs teori om den kropslige sansning af et objekt. Ørskov skriver om eksisteret tid, tilblivende tid og værende tid i aflæsning og afkodning af objekter. Hvilken tid går der ind i skabelsen af et værk og hvordan med tiden, vi betragter det? Hvordan taler vi om tiden efter livet og hvordan ændres et værk over tid?

 Camilla Monsrud, Rebirth of The Urn.

Camilla Monsrud, Rebirth of The Urn.

 Camilla Monsrud, Rebirth of The Urn.

Camilla Monsrud, Rebirth of The Urn.

URNER, VOKS, DIGITALE TRYK OG TRÆSKULPTURER

Camilla Monsruds Rebirth of the Urn er en installation af urner, der forholder sig til døden og samtalerne, der går forud derfor. Serien, som ligeledes omfatter bogen Dialog om døden og urnen forholder sig til tiden vi deler, mens vi er her og tiden, når den rinder ud. Monsrud retter en sanselig, poetisk opmærksomhed imod et tabuiseret emne med sine skulpturelle former og varierende materialer.

 Camilla Monsrud, Rebirth of The Urn.

Camilla Monsrud, Rebirth of The Urn.

 Camilla Monsrud, Rebirth of The Urn.

Camilla Monsrud, Rebirth of The Urn.

Tina Maria Nielsen behandler med sine voksdyppede papirværker, Where We Meet, et analogt tidsaspekt. Lyserøde lagdelte voksaflejringer skaber associationer til klæbende hud, men seriens grønne værker danner fine, idylliske landskabsbilleder.

 Rune Bering.

Rune Bering.

Rune Bering har sat særlige forudsætninger op for, at motiver opstår organisk i en industriel offset trykmaskine. Ved at trykke den samme farve oven på hinanden tre gange i et fint mønster, skabes interferens når de tynde papirark giver sig i trykmaskinen. Således bliver hvert enkelt papirarks rejse og forandring gennem trykmaskinen dokumenteret i mønsteret og motivet bliver en slags lagring af tid.

 Eske Rex, Divided Self 12, 2017.

Eske Rex, Divided Self 12, 2017.

Eske Rex’ Divided Self og Unfolded Plank er fra serier, som undersøger kraftpåvirkning forårsaget af udspændthed der opstår, når materialer strækkes, udspændes, flækkes og placeres på grænsen til kollaps.

 Eske Rex, Unfolded plank 03, 2018.

Eske Rex, Unfolded plank 03, 2018.

Anne Brandhøjs træskulpturer fremstår mindre porøse, men vil gennem tørringsprocessen slå sprækker, krympe, vride sig og revne afhængigt af bl.a. fugtighedsniveau og dermed forandres over tid.

 Anne Brandhøj, tre torusformede objekter.

Anne Brandhøj, tre torusformede objekter.

Billedkunstner Stig Rex Thomsen åbnede R2 Galleri i Svaneke, Bornholm, i 2014. Galleriet arrangerer udstillinger med fokus på samtidskunst i sommerhalvåret. Henriette Noermark er uafhængig kurator specialiseret i feltet mellem kunst, design og kunsthåndværk, og har tidligere kurateret udstillinger på bl.a. Patrick Parrish Gallery, Heartland Festival, CHART Art Fair, Copenhagen Photo Festival, Kulturni Centar Beograda, Residency Unlimited og Les Gens Heureux.

Fernisering: d. 8. juni, kl. 16-19, 2018.
Udstillingsperiode: d. 8. juni - 6. juli