0
0
Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "MAPPING ECHOES"


  • Udstillingsstedet Sydhavn Station, København Ernst Kapers Vej 1 København, 2450 Denmark (map)
“Mapping Echoes.”

“Mapping Echoes.”

Pressemeddelelse, maj 2019

Dominansen af rationel og kapitalistisk logik i den vestlige, moderne tilværelse kan give en følelse af tomhed og meningstab. Under det truende ubehag opstår en nysgerrighed mod de ikke synlige strukturer, det ukontrollerbare og det ikke-kausale.

Kunstens billeder og narrativer har gennem historien udtrykt det transcenderende, som undviger sproget og sætter mennesket i kontakt med andre lag af eksistensen. Udstillingen Mapping Echoes sætter det transcenderende i fokus med værker, der søger at visualisere det svært repræsenterbare. Udstillingen er kurateret af Veronica Riget fra Sydhavn Station. På udstillingen vises værker inde for varierende medier som: oliemaleri, tempera, tegning, tegninger lavet under hypnotisk påvirkning, foto, video og collage.

Deltagende kunstnere:
Luise Sejersen, Sune Weber, Det multikulturelle kunstnerkollektiv Coll2 og Veronica Rigét.

Anna Walther.

Anna Walther.

Et billboard af Anna Walther

Kun adskilt af puden mellem laptop og skød, spreder mit wifi sine usynlige rødder. Jeg undersøger jer, dér hvor google gror, kuraterer mit blik og høster mine informationer. I er uskadelige siger de, og genplanter mig uden vilje. Telefonen koger mod mit øre, og min hånd finder igen vej til tastaturet. Med rosakvarts placeret i hvert et ringhjørne, er jeg nu stoppet med at tage jer med i seng. I slukkes og kasseres, som min hukommelse i den skraldespand, der måske først vil tømmes ved min død. Eller måske findes hukommelsen frem, af friske detoxede øjne, af minder der vil huskes, badet i lyset af saltlampens skær. Skulle jeg helt til Himalaya og hugge min egen rygsæk i sten, for at indse at man skal kunne trække vejret?

Langt fra de knive jeg dagligt fortrænger forseglet af elektromagnetiske hjælpere, vil jeg kaste lys på en fælles besværgelse, om at besættes af det nære frem for skygger af min tid.

Med inspiration i culture jamming og subvertising ønsker billedkunstner Anna Walther at forstyrre forventningen til informationer i det offentlige rum, gennem det billboard som udgør et af udstillingsformaterne på Udstillingsstedet Sydhavn Station. Anna Walther er uddannet fra Det Fynsk Kunstakademi i Odense (2017) og Kungl. Konsthögskolan i Stockholm (2015/2016).

Alle deltagende kunstnere er inviteret af Veronica Riget.

Fernisering: Fredag d. 31. maj, kl. 17-21 | Facebook event
Udstillingsperiode: 31. maj - 30. juni 2019.
Åbningstider: Tors-søn: kl. 13-17.