Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "FACE OF ANOTHER" 📷

  • Galleri Susanne Ottesen, København Gothersgade 49 København, 1123 Denmark (map)
Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

Pressemeddelelse, maj 2018

Nanna Abell
Ib Braase
Jóhan Martin Christiansen
Christine Overvad Hansen
Emil Westman Hertz
Silas Inoue
Sandra Mujinga
Nina Nowak
Kirsten Ortwed
Julia Phillips

Face of Another viser en række værker, der på vidt forskellige måder interesserer sig for nedbrydningen af grænsen mellem objekter og subjekter – mellem menneske og verden. Udstillingen finder sin inspiration i den japanske forfatter Kobo Abes roman The Face of Another (Tanin No Kao) fra 1964 og dens undersøgelse af flydende identiteter og opløsningen af en hårdt optegnet distinktion mellem krop og ting.

Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

Romanens jeg-fortæller, en videnskabsmand, får ved et uheld ætset sit ansigt bort under et eksperiment. Hans bogstavelige ansigtstab fører ham gennem en lang proces, hvor han forsøger at genskabe både sit ansigt og sin identitet i form af en maske – af menneskehud; en slags kødelig attrap. Forsøget åbner for overvejelser om flydende identiteter og køn, og om objekters mulighed for at blive en del af kroppen. Mand og maske flyder sammen til én ny krop, der forskyder hele hans måde at se og være i verden på.

Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

I udstillingen skal den andens ansigt fra titlen ikke nødvendigvis forstås konkret som noget, der er genkendeligt som et ansigt – øjne, næse, mund – men snarere som repræsentant for forestillingen om den anden, eller det andet, og muligheden for at indgå i en kropslig relation med dette. Hvor ansigtet typisk er noget af det mest humane og relationsetablerende, vi fæstner os ved i mødet med andre, er det humane ansigt i Kobo Abes roman udskiftet med en maske, en protese.

IB, Relief 1959 (Marmor. 20 x 42 x 5 cm). Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

På samme måde optræder et egentligt ansigt kun få gange i udstillingen, som fx Emil Westman Hertz’ skulptur lavet i avispapir, et motiv af et hoved han har lavet gentagende gange og som tit optræder under titlen face of another. I andre af udstillingens værker vil relationen virke mere perifer, men flere af værkerne besidder en vis needy, påtrængende eller måske endda aggressiv og voldelig insisteren på at indgå i en relation – på at blive del af en krop.

SI, Infrastructure, 2018 (Bronze, klar akryl, vand, palmeblade, plantefrø, skimmelsvamp, beton. 130 x 50 x 40 cm). Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

SI, Uden titel, 2017 (Skimmelsvamp på træ, hermetisk forseglet af klar akryl, med respiration på bagsiden. 100 x 50 x 6 cm). Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

NN, Untitled, 2018 (Lindetræ, tape, blæk, vanddunk, kobberrør, plastikrør, vand. Variable dimensioner). Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

JP, Objectifier I, Sligtly Used (#3), 2018 (delvist glaseret keramik. 73 x 17 x 5 cm). Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

COH, The Cuddler, 2017 (Bronze, kropsbørste, spindelmotor). Double FaceBlender, 2017 (bronze, pigment). Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

De seneste års udpræget optagethed af at genforhandle relationen mellem natur, krop og vores materielle omgivelser, har åbnet for opfattelsen af materialiteter og nonhumane entiteter som levende, vibrerende og aktive aktører. Som konsekvens deraf er kroppen som vi kender den i opløsning og konstrueres i stigende grad ud fra et væld af parametre - materialemæssige, kønnede, teknologiske, økologiske og post-digitale - i en fortsat diskussion af vores placering i verden.

Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

Face of Another, installationview. Foto: Anders Sune Berg © Galleri Susanne Ottesen.

Face of Another er ikke en maskeudstilling, men arbejder med materialenære såvel som digitale maskeringer, camouflager, forsvarsværker og blændværk. Der arbejdes med en modellering, modificering og koreografering af objekternes integration i og med hinandens – og de besøgendes – kroppe.

Åbning: Fredag d. 1. juni 2018, kl. 17-19.
Udstillingsperiode: d. 1. juni - 11. august, 2018.