Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "AARHUS ARTSPACE"


  • PLADS Artspace, Aarhus Vestergade 62 Aarhus, 8000 Denmark (map)
Aarhus Artspace

Pressemeddelelse, juni 2018

Aarhus Artspace vækker igen kunsten til live

I juli åbner kunstudstillingen Aarhus Artspace for tredje år i træk. Foreningen for Samtidskunst står bag udstillingen, der er arrangeret af frivillige kræfter fra den aarhusianske kunstscene. Der er rig mulighed for at blive introduceret til byens unge kunstnere, da man hver dag vil kunne opleve en ny kunstner i udstillingsrummet. Alle er velkomne til åbningen af udstillingen d. 3. juli kl. 18.

Xenia Xamanek Lopez. Foto: Mikkel Elming.

Xenia Xamanek Lopez. Foto: Mikkel Elming.

I juli vender Aarhus Artspace tilbage med ønsket om at åbne kunstens verden op for så mange som muligt. Udstillingen Aarhus Artspace er en platform for eksperimenterende og transformativ samtidskunst, og Aarhus Artspace giver kunstnerne rum til at udfordre publikums oplevelse af kunst.

Fælles for de udstillede værker er, at de alle forholder sig til begrebet midlertidighed, enten i form eller indhold. Man vil eksempelvis kunne opleve fotografier der forsvinder, Etch A Sketch i storformat, en ny skabelsesberetning, universer af lyd og en hemmelig hule.

Det digitale atelier. Foto: Mikkel Elming.

Det digitale atelier. Foto: Mikkel Elming.

Aarhus Artspace er arrangeret af Foreningen for Samtidskunst, en forening skabt af unge kunsthistorikere og kunstnere med base i Aarhus. Udstillinge opstår i et samspil mellem tværfaglige samarbejder, hvor unge kunstnere og kuratorer får mulighed for at sætte deres kompetencer og passioner i spil. I år bidrager over 25 kunstnere og 20 kuratorer fra forskellige kunstfaglige baggrunde til udstillingen.

Udstillingen er åben hver dag kl. 15-19 i perioden 3.-28. juli i Vestergade 62
– kig forbi de mange skiftende udstillinger, hvor ikke to dage vil være ens!

Ulden i munden. Foto: Isabella Fuchs.

Ulden i munden. Foto: Isabella Fuchs.

Deltagende kunstnere: Fritjof K. Nørretranders, Anne Zychalak Stolten & Olga Benedicte, Steen Sperling, Institut for Emancipationsvidenskab, Karen Bohøj, Katrine Kabel, Frida Vikstrøm, Nanna Amstrup, Karoline Seidelin Banke, En Samling, Liv Moeslund Ahlgren, Kasper Knudsen Muusholm, Olivia Willman, Tobias Stenberg Christensen, Xenia Xamanek Lopez, Anders Ørbæk, Sidsel Bonde, Lisen Larsen & Emil Palme, Gustav Hooge, Hans F. Beck, Anna Elisabeth Dupont Hansen, Mikkel Høgh Kaldal, Katrine Østergaard, Sara Lindberg Hansen, Frederik Heidemann og Jette Gejl.

Følg med på: aarhusartspace.com | Facebook | Instagram | Foreningenforsamtidskunst.dk

Fernisering: D. 3. juli, kl. 18.00.
Udstillingsperiode: D. 3.-28. juli, 2018.
Åbningstider: Hver dag, fra kl. 15-19.

Aarhus Artspace er støttet af PLADS Artspace, Knud Højgaards Fond, Aarhus Kommune og Montana.